Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - XII. Det virkelige Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det virkelige Autoritetsprincips Opløsning
239
i Frankrig var efter hans Paastand
ateistisk. ^Overdriver ijeg, Monseigneur, naar jeg
siger, at der i Frankrig gives Opdragelsesanstalter,
som staar i mere eller mindre nær Forbindelse
med Universitetet, hvor Børnene bliver opdragne
i praktisk Ateisme og Had til Kristendommen? I en
af disse Lastens og Ugudelighedens gyselige Huler
har man set tredive Elever gaa til Herrens Bord,
beholde den indviede Hostie og begaa en Helligbrøde,
som Loven fordum vilde have straffet, idet de med
den har forseglet de Breve, de har skrevet til deres
Forældre . . . En ugudelig, fordærvet, oprørsk Slægt
danner sig under Universitetets Indflydelse.»
Man var meget ilde tilmode over disse aabenmundede
Oplysninger og i høj Grad trykket ved disse
Angreb paa Statens Grundlov fra en Lejr, hvis varme
Understøttelse man havde troet at kunne gøre Regning
paa. Da Lamennais som Følge heraf mødte stor Kulde
og modtog Irettesættelser istedenfor Tak, gik han
endnu et Skridt videre.
Vi har allerede set, hvorledes hans Lære førte
til i Sammen-stødstilfælde at ofre den verdslige
Ufejlbarhed for den gejstlige Over-Ufejlbarhed. Men
dette var i Virkeligheden Et med at indrømme
den fritænkersk-kætterske Skole, at den havde
Ret i at forkaste det Præg af Ukrænkelighed og
Uigenkaldelighed, som de kongeligsindede Forfattere
vilde tildele Kongedømmet af Guds Naade. Det var
desuden at gøre den hele verdslige Magt afhængig af
Paven. Alle Frankrigs Bisper svarede med en Erklæring,
i hvilken de hævdede den verdslige Magts Uafhængighed
af Pavestolen.
Saaledes stod da Lamennais, Autoritetens Mand, nu i
det mest spændte Forhold baade til de gejstlige og
til de verdslige Autoriteter.
Hans Optræden som Demokrat ligger denne Gang udenfor
vor Ramme. Vi vil her kun agte paa de Spirer til
hans nye Retning, der fandtes i hans oprindelige
Autoritetslære. Thi det er det Fængslende ved denne
Lære, at den ingenlunde er af den gode, gamle,
brutale Art, som de Lærdomme, der opstod hos Bonald
og Maistre lige efter Revolutionen. Reaktionen er
her langt mere fornuftbestemt, altsaa langt mindre
principfast. Ethvert alvorligt Forsøg paa at begrunde
Autoritetsprincipet maa ifølge Sagens Natur give
det et Dødsstød; thi Autoriteten hviler ikke paa
Grunde. Lamennais’ Lære, der ved første Blik kunde.-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
