Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - XII. Det virkelige Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 Reaktionen i
Frankrig
Guddommelige ved Friheden, at selv dens
Haderej^trænger til den og anraaber om den. Bladet
Le conservateur begyndte med paa det Ivrigste at
hævde Pressefrihed og var siden højligt trykket
heraf. Man kunde ikke godt nægte Andre en Frihed,
man havde fordret for sig selv; man kunde ikke godt -
men man gjorde det. Ganske lige saadan gik det med
Hensyn til Spørgsmaalet om parlamentarisk Regering
eller, som man da kaldte det, det parlamentariske
Prærogativ. Straks efter Kongedømmets Genindførelse er
det den katolske og monarkiske Skole i Frankrig, der
gennem sine Bladartikler og sine Talere kuldkaster det
første Ministerium, som var udgaaet af Kongemagtens
frie Valg. Man vilde selv til Roret. Saaledes var det
da Autoritetsprin-cipets Skole, der i Frankrig først
fastslog de stik modsatte Principer: Pressefriheden
i dette Ords mest udstrakte Betydning og det
parlamentariske Flertals afgørende Indflydelse. Man
undergravede selv den Grund, hvorpaa Autoriteten
hvilede.
Hos den stolte og lidenskabelige Præst Lamennais
er Udviklingen i denne Retning til at kontrollere
Punkt for Punkt. Grundloven (la Charte), som jo paa
det Nøjeste hang sammen med Kongemagten, sikrede
idetmindste paa Papiret Religionsfrihed. Men denne
Religionsfrihed opbragte Lamennais, der jo vidste,
at kun én Religion var den sande. Paa hin Tid
kom det ynkelige Ordspil i Mode, at Retten til
Samvittighedsfrihed er Retten til at være fri
for Samvittighed. Lamennais og hans Tilhængere
hævdede da, at man burde følge sin Samvittighed. Det
gjorde efter deres Mening Modstanderne ikke. Men de
glemte, at der er en Pligt, der gaar forud for den
at følge sin Samvittighed; det er den at oplyse sin
Samvittighed. Hvis det er umoralsk at handle imod sin
Samvittighed, er det ikke mindre umoralsk at danne
sig en Samvittighed efter falske og vil-kaarlige
Grundsætninger.
I Samvittighedens og Autoritetens Navn nedlagde da
Lamennais Indsigelse mod Statens Bekendelsesløshed,
der af ham betegnedes som «den politiske Ateisme». Han
udslyngede Stikordet: I Frankrig er Loven Ateist. -
Ja, han gik videre. Han viste i et navnkundigt Brev,
som han indrykkede i Bladet Den hvide Fane og rettede
til Biskop Frayssinous, at da den Slægt, som det
nu gjaldt om at opdrage, var født i Blod, nær ved
Ludvig den IGdes Skafot og Fornuftgudindens Alter,
kunde kun Kristus frelse den og Kristendommen opdrage
den. Men al Opdragelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
