Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - XIII. Reaktionens Højdepunkt og Undergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reaktionens Holdepunkt og Undergang
245
en Retssag og en Dom. Visen hed Karl den Enfoldiges
Salvning og var forfattet af Béranger.
I Victor Hugos Ode Le sacre de Charles X var Tonen,
som den følgende Strofe betegner den, troende,
bibelsk og konge-dyrkende:
Men Gud, som skuffed Gribbenes forbryderiske Vilje,
gav sin Due til Værn for Liljen i dens Nod,
og Duen slog sig ned som Vagt for Frankrigs Lilje,
og værned Karl, som Gud det bod, Karl skal vies til
Drot - medens Herren vi prise -
som Salomon den Vise, der dyrked Gud ved Ord og
ved Id, hvem Sadoch og Nathan væded af Salvekanden;
de nærmede sig ham og kyssed ham paa Panden,
og sagde: Han leve altid!
Hos Béranger derimod var Tonen respektstridig til
det Yderste. Han anraaber de Spurve, man efter gammel
Skik havde sluppet ind i Kirken for at de frit kunde
flyve om derinde, og beder dem passe bedre paa deres
Frihed end Menneskene har vogtet deres. Her et Par
Strofer som Prøve:
Franskmænd, som Reims har forsamlet!
Et Leve for Gammeltids-Skramlet!
Man har lappet den hellige Krukke,
og som i Forfædrenes Old
i Domkirkens Indelukke
gi’er sig Spurvene Glæden i Vold.
Disse Fugle, man af Buret slap fri,
af Kongen et Smil de slaa, Folket raaber: I Fugle! vær
klogere end vi! Pas vel paa Jeres Frihed, pas vel
paa!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
