Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - XIII. Reaktionens Højdepunkt og Undergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Reaktionen i
Frankrig
o
begejstret for Revolutionen og for Fædrelandet,
var Pierre de Béranger den eneste Digter, der havde
holdt sig udenfor den herskende Gruppe af Aander og
Talenter. Han var født 1780, oplevede 9 Aar gammel
Bastillens Indtagelse og forvandt aldrig dette
Indtryk saalidt som Indtrykkene af sin Børnelæsning
Voltaire. En Anekdote fra hans Barndom viser, hvor
tidligt han havde dannet sig sin Livsbetragtning. En
Dag, da Béranger var 13 Aar gammel og netop stod
og lo yderst haanligt af sin Tante, der under et
voldsomt Uvejr stænkede Værelset med Vivand, hændte
det sig, at Lynet slog ned i Stuen lige ved siden
af ham, saa han nogen Tid laa hen i fuldstændig
Lamhed. Man antog ham for død. Da han slog Øjnene
op, var hans første Ord til den gode og fromme Tante
det triumferende Udraab: «Naa, hvad hjælper saa dit
Vivand!» Anekdoten synes sand og er med Harme fortalt
af kirkeligsindede Forfattere. I samme Aand var det,
at han nu gik løs paa Bourbonerne, og deres Vivand
hjalp dem ikke Noget.
Men paa samme Tid, som de gjorde sig latterlige,
viste sig det Særsyn, at Napoleon fra forhadt
var bleven poetisk, fra en historisk Skikkelse
bleven til en mytisk. Endnu medens han levede,
var han bleven til en Sagnhelt. Den pludselige
Ubevægelighed, der hos ham nødtvungent var fulgt paa
en Virksomhed, der havde holdt hele Europa i Aande,
virkede mægtigt paa Sindene. I Virkeligheden var hans
nødtvungne anden Tronafsigelse uden Storhed, og hans
Plan at overgive sig til Englands Beskyttelse kun
ubesindig. Men Englændernes Uædelmodighed kom hans
Ry til Gode. Den fjerne ensomme Klippeø ude i det
store Ocean syntes ligesom kun at være Fodstykke for
Helten. Den virkelige Bonaparte forvandledes til en
ideal Napoleon. Historien afstod ham til Lyriken og
til Sagnet.
Selv hans fordums Fjender kunde ikke holde et Udbrud
af Beundring tilhage for denne Mand, mod hvem Alle
bestandig havde Øjnene vendte. Chateaubriand sagde
dengang de bekendte Ord, at ^Napoleons graa Frakke
og Hat paa Enden af en Stok, plantet paa Kysten ved
Brest, vilde være nok til at bringe hele Europa til
at gribe til Vaaben.*
Béranger skrev det sjælfulde Digt Folkets Minder (Les
souvenirs du peuple), som maaske tegnede Sagnhelten
simplest, skønnest og mindst overensstemmende med
Virkeligheden; thi det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
