Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - XIV. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slutning
265
revet. Amerikansk Republikanisme, tysk Fritænkeri,
fransk Om-væltningslyst, angelsaksisk Radikalisme, Alt
syntes forenet i denne ene Aand. Efter Revolutionens
Undertrykkelse, Pressens Knebling, Videnskabens
Selvunderkastelse traadte Indbildningskraftens Søn,
den fredløse Digter frem foran Brechen,* og kaldte
alle kraftige Aander til Vaaben endnu engang mod den
fælles Fjende*). Det genoprettede Kongedømme overlever
i Grunden ikke ham. Autoritetsprincipet har aldrig
havt en mere hensynsløs Modstander.
Reaktionen i det franske Aandsliv begynder literært
i Følelsens Navn med Fru de Stael og den hele Gruppe
af Skribenter, der slutter sig til hende, socialt i
Ordenens Navn med Robespierre og den hele Skare af
Revolutionsmænd, der slutter sig om ham. Det Fælles
for Fru de Stael og Robespierre er, at de begge
er Lærlinge af Rousseau. Efter Tilbageslaget imod
Voltaire følger saa Tilbageslaget imod Rousseau. Paa
Festen for det højeste Væsen følger det store
Indvielses-Tedeum i Notre-Dame, og paa Fru de
Stael følger Bonald. Følelsens Princip fortrænges
eller benyttes som hos Chateaubriand til Støtte
for Autoriteten; Ordenens Princip sammensmeltes med
Autoritetsprincipet, der snart behersker alle Krese
i Livet og i Literaturen. Dette Princip er ligesom
personliggjort i det første Hold af Reaktionære,
hvis Høvdinge er Joseph de Maistre og Bonald. Det faar
sit Heltedigt i Martyrerne, og Ordenens Ide behersker
Skildringen af Himmelen, af Helvede og stundom selv
af det jordiske Landskab. Principet faar sit politiske
Mindesmærke i Den hellige Alliance. Det Overnaturlige
fortrænger det Naturlige af Poesien. Til det serafiske
Epos svarer en serafisk Lyrik og Erotik, desuden
fromme Pilgrimsfarter og serafiske Varsler og Syner.
I intet Land havde Autoritetsprincipet været saa
agtet og æret for den literære Forms Vedkommende
som i Frankrig. Det hævdes da ogsaa tildels af den
nye Digterskole. Men ulykkeligvis ses det snart, at
Indholdets nye Princip, den kristelige Overlevering,
staar i levende Strid med Literaturens overleverede
Principer, og Autoriteten vakler her. Paa lignende
Maade er den hellige Alliances Opfinderinde bleven
lyst i Kuld og Køn af Magthaverne, saalænge det synes,
at hendes Grundsætninger falder fuldstændigt sammen
med Magtens. I det Øjeblik det iagttages, at den
kristelige Overlevering kan komme til at staa som en
*) Gervinus: Gescluchte des 19ten Jahrhnnderts,
VIII, 172.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
