Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - XIV. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
urostiftende Magt overfor Autoriteterne, føler disse sig tvungne
til at sønderbryde det Redskab, de nyligt benyttede, og det
menneskelige Broderskabs Tanke staar i den følgende Tid som en
Kilde til oprørske Følelser overfor Magten og undergraver den
med en Lære. Mest besluttet og mest sammenhængende bliver
under dette Tidehverv det politisk-religiøse Autoritetsprincip
udviklet og forsvaret af Lamennais; men det viser sig snart, at
der under hans Lære om den almindelige Fornufts Suverænitet
skjuler sig den revolutionære Forkyndelse af Folkesuveræniteten,
og Principet opløser sig selv. Paa samme Tid tvinges Fjenderne
af Pressens Frihed til at benytte sig af den som Middel, medens
Modstanderne af den parlamentariske Regering selv forfægter den
for at styrte et Ministerium, der hindrer dem i at komme til
Magten. Snart staar alle de Personligheder, vi har set optræde,
ligefra Chateaubriand til Fru de Krudener, og fra Hugo til
Lamennais, i Strid med de Magthavere, hvis Sag de med saa
megen Iver tjente, og i Strid med det Autoritetsprincip, der
havde behersket dem og Tiden.
Saa falder da dette Princip for aldrig at rejse sig mere.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
