Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - I. Fælles Træk af Tidsalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fælles Træk af Tidsalderen
273
Saa opdager han, at det er Ewalds Byste, for hvilken
han staar, og giver sin begejstrede Taknemmelighed mod
Digteren Luft. En omhyggelig Undersøgelse af Hauchs
Hamadryaden fører til det samme Resultat, at det var
den franske Aandsretning, især som denne tog sig ud
gennem tyske Briller, hvilken den nye Skole vilde
til Livs.*) Steffens bragte jo desuden den tyske
Kulturstrøm med sig. Men paa Bevægelsens andet og
lige saa betydningsfulde Standpunkt omdanner den sig
fra fjendtligsindet mod Frankrig til fjendtligsindet
mod det Fremmede overhovedet, særligt Tyskland, der i
Danmark saa længe havde spilt Undertrykkerens Rolle,
og ved en besynderlig og dog naturlig Følge bliver
det selve den Tilbagesøgen til det Folkelige, hvortil
man efter Tysklands Eksempel hengav sig, der fjernede
stedse mere fra Tyskland. (Retningen mod det Nordiske,
Grundtvig.)
Man genfinder i England de samme Grundtræk, der
betegner Bevægelsen i alle andre Lande. Man afrystede
den franske Dannelse, der i det 18de Aarhundrede
havde behersket de højere Samfundslag. Den klassiske
Retnings sidste Digter Pope skulde snart ikke staa
som Mester for den unge Slægt. Man ruskede den lille
Mand i hans pyntelige Paryk og traadte i hans Haves
velordnede Bede. Og nu saas det ret, hvilken mægtig
Reserve den britiske Folkeaand besad i de friskere,
af Kulturen u udtømte Kongeriger, der laa afsides
fra det politiske Livs Midtpunkt. Irland, der i
det 18de Aarhundrede havde frembragt en Tænker som
Swift og en Skribent som Goldsmith, sad inde med
en Skat af dejlige Melodier, der saasnart en stor
Lyriker laante dem Ord, lød fra alle syngende Læber
i Europa. Waliserne samlede og udgav deres gamle
Digtninge, og i Skotland, til hvis lavere Samfundslag
de engelske Fabrikarbejderes kuede Levevis endnu ikke
var trængt hen, og hvor det af sin Fortid og sin
Hjemstavn stolte Folk fastholdt sine Folkesange,
sin Overtro og sin politiske Særaand, dukkede
i Slutningen af det 18de Aarhundrede Macpher-sons
Ossian op som Genmæle mod al forstandskold og regelret
Kunstdigtning. Dens Indflydelse var lige stor paa
Alfieri og Foscolo i Italien, paa Herder og Goethe i
Tyskland og paa Chateaubriand i Frankrig. Saa følger
i England Percy’s Samling af de engelske Folkeviser
og i Skotland Walter Scotts Samling af gamle skotske
Ballader.
*) Se Samlede Skrifter I, 381.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
