Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - I. Fælles Træk af Tidsalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Naturalismen i
England
Men mellem disse to ligger en af hine literære
Strømninger fra Land til Land og tilbage, som det
er vort Hovedøjemed at forfølge, og som her paa
en slaaende Maade træder for Dagen. Der sad, kort
efter at Percys Samling var udkommen, i Gottingen
en stakkels juridisk Embedsmand, i trykkende
Kaar, levende i et fortvivlet og demoraliserende
Dobbeltægteskab med to Søstre, i hvis Hus denne Bog
en Dag dumper ned. Den gør et saadant Indtryk paa
Burger, at den fremkalder et Oprør i hans Sind, og
han plages af Lyst til at skrive Noget, der længe
havde været banlyst fra al god Kunstdigtning, men
som han til Baggesen (se Labyrinthen) betegnede som
den egenlige Poesi: en Ballade. Saa begynder han da
paa sin berømte Lenore, udarbejdende den langsomt,
Uge efter Uge, og med en saadan Overbevisning
om Betydningen af det Skridt, han foretager sig,
at hans Breve til hans Venner derom strømmer over
af den heftigste Selvfølelse. Denne Ballade kommer
ud og gaar snart Europa rundt. I Aaret 1795 gør en
ung Dame i Edinburgh en anden juridisk Embedsmand
bekendt med den, og denne unge Jurist, Walter Scott
ved Navn, i hvem der ligeledes stak en Digter og det
en meget større, optraadte første Gang poetisk med en
Oversættelse af denne Ballade og en anden om Den vilde
Jæger. Da disse Oversættelser modtoges med Bifald,
begyndte han at anse sig for Digter. Og det er paa
Grundlag af disse Oversættelser og den af Gotz von
Berlichingen, som Scott i 1799 udgav, at den nationale
skotske Romantik i hans Poesier rejste sig.
Her er altsaa oprindeligt i denne Literatur et
Pust af den fælleseuropæiske Reaktion mod det 18de
Aarhundrede. Vi finder den levende Nationalfølelse,
der afløser Verdensborgerstemningen, i England hos
Wordsworth i Skikkelse af en poetisk beskrivende
Fædrelandskærlighed, hos Southey som en helt eller
halvt paa Embedsvegne gennemført Forherligelse
af Kongehuset og de nationale Bedrifter, hos den
skotskfødte Campbell i stormende britiske Friheds-
og Krigssange, medens Scott og Moore formelig staar
som digteriske Personliggørelser af Skotland og
Irland. Den almindelige Tilbagesøgen til det Folkelige
har først og fremmest sin Talsmand i Wordsworth,
der særligt fremstiller de lavere og laveste Klassers
Liv; Forkærligheden for Middelalderen føles først og
fremmest af Scott, der forener en Oldforskers Glæde
ved Minderne fra Fortiden med en Torypolitikers Lyst
til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
