Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - IV. Naturalismen indvarsles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturalismen indvarsles
299
paa mærkelige Evner, et glat Ansigt, dybe lysebrune
Øjne med et a andfuldt og forvirret bekymret Blik
og et underligt Udtryk af slap Ubestemthed og
gennemgaaende Karaktersvaghed af den Art, der ikke
udelukker en pludseligt opblussende Styrke. Hans
Stemme var Musik, hans Veltalenhed syntes at fortrylle
selv hans forbeholdne Tilhører og Ven. Hvem og
hvad var disse lo unge Mænd, der slet intet Selskab
søgte der i Egnen? Det var det Spørgsmaal, Beboerne
forelagde sig. Hvad Andet end Politik kunde det
være, .som de drøftede saa heftigt, og hvis saa var,
hvad Andet kunde de da være end Sammensvorne, end
Jakobinere med Oprørsplaner!
Snart rygtede det sig, at den ældste af de to Venner,
Mr. Wordsworth, i længere Tid havde opholdt sig i
Frankrig under Revolutionens Begyndelse og med stor
Varme delt Tidens Sværmen for en Samfundsreform,
og at den yngste, Mr. Coleridge, tillige havde gjort
sig bekendt som ivrig Demokrat og Unitarier, havde
skrevet et Drama: Robespierres Fald, havde udgivet
to politiske Flyveskrifter: Conciones ad populam,
ja havde lagt en Plan til med nogle Ligesindede
at oprette en socialistisk Kommune i det fjerne
Amerika. Hvad var det nødigt at tvivle mere? En
kærlig Sjæl i Nabolavet angav Vennerne for Regeringen
i London, og denne udsendte en Spejder, der skulde
iagttage deres Spadseretures Maal og deres Samtalers
Genstand. Snart ankom en rødnæset Bardolph-lignende
Politispion til den fredelige Egn, fulgte upaaagtet
de to Venner, og da han saa dem gaa med Papirer i
Haanden, betvivlede han ikke, at de «optog Kort»
over Landet. Han tiltalte dem nu og da, og valgte
sig sit Skjul i Buskene bag en Bænk ved Kysten,
deres Yndlingshvilested. Her laa han saa i Timer paa
Lur. Efter Coleridge’s dog neppe ganske tilforladelige
Fremstilling troede han først, at de to Sammensvorne
var komne under Vejr med den Fare, der truede dem;
Ihi i deres Tale forekom ofte et Ord, han opfattede
som Spy-nosy (Spionen med Næsen), hvilket Ord han
var tilbøjelig til at fortolke om sig selv; men snart
overbeviste han sig om, at det var Navnet paa en Mand,
der havde skrevet en Bog og var død for lang Tid siden
(Spinoza, udtalt paa Engelsk). Samtalen drejede sig
næsten udelukkende om Bøger, og den Ene opfordrede
den Anden snart til at læse dette, snart til at lægge
Mærke til hint. Men Politimanden kunde ikke opfatte
et Ord om Politik og op-
G. Brandes: Samlede Skrifter. V.
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
