Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - IV. Naturalismen indvarsles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 Naturalismen i
England
gav snart skuffet Forsøget for at vende sin
Sporernæse andensteds hen.
I Virkeligheden var her intet Truende at opdage;
den politisk-revolutionære Rus havde de to Venner
for længe siden sovet ud, og selv hin Spinoza, der
spillede saa stor en Rolle i deres Samtaler, havde
de lært at kende paa anden Haand og drøftede ham
uden at forstaa ham, endsige tilegne sig ham. Det
var Coleridge, som gennem Schellings første
Skrifter havde lært Substansfilosofien at kende,
og som nu indviede sin filosofisk ulærde Ven i den
nyerhvervede Visdom. Men Spinoza var i disse Samtaler
kun Sindbillede paa en hemmelighedsfuld Naturdyrkelse;
Jakob Bohmes Navn lød fredeligt sammen med hans. Det
gjaldt her ikke Videnskab, men Poesi, og var der
under disse vidtløftige Forhandlinger Tale om en
Revolution, saa var denne Revolution en rent boglig
og kunstnerisk, med Hensyn til hvilken de to ensomt
Boendes Tanker ud fra forskellige Udgangspunkter paa
en slaaende Maade stemte overens.
Hvad der i disse Samtaler fuldbyrdedes, det var intet
Andet og intet Ringere end det bevidste literære Brud
med det 18de Aarhundredes Aand, som samtidig foregik
under forskellige Former over hele Europa.
Goleridge havde en prøvende Natur, hvis Afsky for det
franske klassiske Pudder var bleven vakt allerede
i Skolen, hvor en enkelt selvstændigt tænkende
Lærer havde advaret sin opmærksomme Discipel mod
Harper. Luther og Lyrer i Stilen og fordret dem
erstattede med «Pen og Blæk», mod Muser, Pegasus,
Parnas og Hippokrene i Lyriken, og stemplet sligt som
Parykmanér og Vedtægt. Goleridge negtede da Pope og
hans Efterfølgere Digternavnet og svor ved Bowles’
Sonetter; han talte mod Pope, som Oehlenschlagers
unge Venner i Danmark lidt senere talte mod Baggesens
Poesi. Det germanske Naturanlæg i ham var en født
Fjende af Esprit, Epigram og Pointer; det forekom ham,
at den fra Frankrig stammende Skoles Fortrin ikke
var af digterisk Art; de bestod efter hans Mening i
rigtig og skarp Iagttagelse af Mennesker og Sæder i
en kunstig forfinet Samfundstilstand og i den slebne
Form, som disse Iagttagelser modtog; denne Form var
en Art Viddets Logik, udfoldet i glatte, som Fyndsprog
formede Vers; selv naar Æmnet var af uvirkelig Natur,
henvendte Digteren sig til Forstanden, ja endog i
den sammenhængende poetiske Fortælling var der sørget
for et spidst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
