Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - IV. Naturalismen indvarsles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 Naturalismen
i England
og Digteren bedømtes efter sit Herredømme over
det sproglige Redskab. Derfor havde den metriske
Stil fjernet sig mere og mere fra Prosaen. Opgaven
var at føre den tilbage til denne, saa Verset kun
ved den rytmiske Form adskilte sig fra det daglige
Sprog. Medens Coleridge sværmede for Naturmelodier,
gik Wordsworth saa vidt, at hans Lære ikke krævede
mindre end en rimet naturlig Prosasamtale.
Og til denne Naturalisme i Opfattelsen af Formen kom
en lignende i Opfattelsen af det poetiske Indhold. Det
var en af Wordsworth’s Yndlingspaastande og en af hans
heftige Anker mod den herskende literære Skole, at der
neppe var fremkommet et eneste ejendommeligt Billede
af den ydre Natur eller én ny Beskrivelse af den
imellem Milton og Thomson. Selv udrustet med en høj
Grad af Modtagelighed for den ydre Naturs Begivenheder
og Særsyn gjorde han Raabet: Natur! Natur! til sit
Løsen - og med Naturen mente han Landet i Modsætning
til Byen. Ved Bylivet glemte Menneskene den Jord,
hvorpaa de levede; de kendte den ikke mere, huskede
vel de grove Træk af Markens og Skovens Aasyn, men
ikke Naturlivets Enkeltheder, ikke dets vekslende
Skuespil med deres utallige, smilende, straalende,
alvorlige og forfærdende Optrin. Hvem kendte mere
Navnene paa de forskellige Træer og vilde Blomster,
hvem kendte Tegnene paa Vejr og Vind eller vidste,
hvad det betyder, at Skyerne farer netop saaledes
afsted, at Hjorden trykker sig saaledes, eller at
Taagerne ruller saaledes ned af Højene! Wordsworth
havde fra han som Barn legede mellem Cumberlands Høje
kunnet raade alle disse Runer. Han var dybt fortrolig
med enhver Art engelsk Natur i Vaar som i Vinter; han
var skabt til at gengive, hvad han saa og følte, og
til at gruble derover, før han gengav det, skabt til,
med fuld Bevidsthed om hvad han foretog, at gennemføre
den Omdannelse af Digtekunsten, som var begyndt af
den stakkels Chatterton, «den søvnløse Dreng», og af
Bondesønnen, den Wordsworth i oprindelig Begavelse
saa langt overlegne Burns. Han var vel kun et af de
talrige Organer for den Kærlighed til den ydre Natur,
der med Aarhundredskiftet udbreder sig over Europa,
men han havde en stærkere og inder-ligere Bevidsthed
om den Kendsgerning, at der gik et nyt poetisk Pust
hen over England, end nogen anden Mand i de forenede
Kongeriger.
Derom blev da Vennerne enige, at man kunde dele
den hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
