Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - V. Naturfølelsens Dybde og Sandhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Naturalismen
i England
Den gudsfrygtige Udgang er hos Wordsworth uundgaaeligy
men som enhver opmærksom Læser ser, kun paaklæbet
Grundtanken om Barnets i og for sig guddommelige
Natur. I sin berømte Ode til Udødeligheden udfører
han denne Grundtanke med et saadant Sværmeri, at det
endog var en saa vidtgaaende Dyrker af Naiveteten som
Coleridge for stærkt. Han tilraaber her et seksaars
Barn:
O du, hvis Legems ydre Rids
synes at nægte
din Sjæls Uendelighed, dog saa vis,
du bedste Filosof, som ej forvansker
din Arvelod, du Øje blandt de Blinde,
der døv og tavs de evige DjTbder gransker,
oplyst af Aandens Vidnesbyrd, det ægte,
signede Seer, mægtige Profet!
du har den Sandhed inde,
hvorefter frugtesløst bestandig vi har ledt.
Vel modtager alle disse Udtalelser en Slags
poetisk-filosofisk Bortforklaring derved, at Barnets
Storhed føres tilbage til at det staar Livet før
Fødselen og dermed Varslet om Udødelighed nærmere end
vi; men selv dette bør efter Coleridge’s næsten af
Forfatteren godkendte Forklaring ingenlunde opfattes
som Words-worth’s bogstavelige Mening. Barnet æres som
Jordens Fostersøn, og Ynglingen, der dog maa drage
stedse længere bort fra «0sten» (Solopgangsstedet),
er endnu ^Naturens Præst»*).
I talrige Digte kommer Wordsworth tilbage til den
Modtagelighed, han som Yngling besad for ethvert
Naturskuespil. I et af dem, der som næsten alle hans
Sager har en lang og slæbende Titel (Influence of
natural objets, in calling forth and strengthening the
imagination in boyhood and early youth), takker han
Verdensaanden, fordi den fra hans Barndom af gav de
Lidenskaber hos ham, af hvilke vort Sjæleliv bygges,
ikke Menneskets ringe og lave Værker til Formaal,
men ophøjede Genstande, varige Genstande, Liv og
Natur.» Saaledes, siger han,, rensedes hans Følelsers
og Tankers Elementer, til han følte en vis Storhed
(grandeur) i sit Hjertes Pulsslag.
Man agte paa den fine og inderlige Natursans i den
følgende Skildring:
*) The Youth, wno daily farther from the East Must
travel, still is Natures Priest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>