Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - V. Naturfølelsens Dybde og Sandhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturfølelsens Dybde og Sandhed
313
engelske Digters Sjæl, hvis Livskald det var paany at
vække Interessen og Sansen for alle hine elementære
Stemninger og Indtryk. Hans praktisk uvirksomme Sjæl
vegeterede i disse Naturdrømmerier, og det lader sig
ikke nægte, at denne stadig tilbagevendende Syslen
med de simpleste Naturindtryk har holdt hans Sjæl fri
og ren til at kunne føle Skønheden i dens simple og
jordiske Former uden Fantasteri og uden Ophidselse.
Hvor sjælden er ikke denne Evne! hvor ofte fattes
den hos de aller største og bedste Aander! hvor
hurtigt gik den i engelsk Poesi atter tabt! Den
aabenbarer sig skønnest og fyldigst i de faa poetiske
Kvindeskikkelser, hvis Omrids er givne i Words-worth’s
Smaadigte. Hans fortællende Digtes Helte er af langt
mindre Værd, dels bestemte til at vække Deltagelse
for Landbefolkningen og de laveste Klasser, dels
skildrede i den Hensigt at forbedre. Men de faa
let henkastede Kvindefigurer, der er sete med samme
rolige og dog forelskede Blik, hvormed Wordsworth
saa paa Træer og Fugle, er Naturen selv. De er selve
den engelske Kvindenatur, og Ingen har truffet dens
Grundlinjer med sikrere Haand end han. Man læse et
af disse Smaadigte*):
Et lifligt Luftsyn først jeg saa,
da hende jeg fik Øje paa,
et yndigt Under, skabt og budt
til Smykke for et kort Minut;
svagt Stjernelys i hendes Blik;
fra hendes Lokker Lysglimt gik.
Hun var saa frisk, hun var saa ny
som Vaaren og det muntre Gry,
en Alf i Dans, et Smil i Flugt,
som tindred, henrev, fjernt og smukt.
Jeg hende skued mere nær:
Aand var hun, Kvinde dog især.
Igennem Huset let hun skred
jomfruelig med raske Fjed,
et Aasyn, hvor med søde Minder
sødere Løfter sig forbinder,
en Kvinde, ej for lys og god
til Hverdagsdont, til trøstigt Mod,
til skyldfri List, til Smil og Graad,
Ros, Dadel, Kys og gode Raad.
*) She was a phantom of deligt. Poet. W. II, S. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
