- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
314

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - V. Naturfølelsens Dybde og Sandhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

314 Naturalismen
i England

Og nu jeg ser med klaret Blik

Pulsen i Værkets Mekanik:

en Sjæl, der aander Tanker ud

og gør Livsrejsen, stolt og prud,

med rolig Vilje, fast Forstand,

ihærdig, smidig, klar og sand,

en fuldendt Kvinde, anlagt til

at kvæge, lede, som hun vil,

og dog en Aand, der for min Sans

har Englens Lethed, Englens Glans.

Man har her utvivlsomt et ægte naturtro Mønsterbillede
af den engelske Kvinde, og man ’kan berede Wordsworth
en Triumf ved at sammenligne denne ædru og sanddru
Skildring med de kvindelige Idealer, som Englands
største Digtere i den nærmest følgende Tid morede sig
med at tegne. Tag Shelleys Fremstilling af Blomsternes
og Insekternes æteriske Beskytterinde i hans Digt
Mimosen! Billedet af den feagtige Skønhed er yndigt
som Alt, hvad der kommer fra Shelleys Pen; hendes
Ømhed for Planterne, hendes rørende Medlidenhed med
alle de smaa stygge og foragtede Dyr, «hvis Hensigt,
skønt de gjorde Skade, var uskyldig*, giver hendes
Alfevæsen menneskelige Træk - men et Menneske er hun
dog ikke, hun saa lidt som Shelley’s Feen fra Atlas
eller Epipsychidiorfs utydelige Heltinde. Shelley
var som Lærken, han har besunget, en Foragter af
Jorden (scorner of the groiind). - Eller tag de
lidenskabelige østerlandske Heltinder i Byrons
tidligste poetiske Fortællinger, Medora, Gulnare,
Kaled! De naaer ikke den skønne Simpelhed her. De
optræder altid kun i den højeste Lidenskabelighed;
deres Elskov, Hengivelse og Besluttethed gaar over
alle Grænser. De er digtede for en Læseverden, hvem
det bedøvende Byliv i Londons Menneskemasse og den
stadige Sysselsættelse med Verdensbegivenhederne
havde meddelt en Art nervøs Trang til de heftigste
aandelige Pirringsmidler. Men for Wordsworth stod det
fra først af som en smuk og lønnende Opgave at levere
Beviset for, hvor dybt Menneskenaturen kan sættes i
Bevægelse, røres og gribes uden Anvendelse af grove
eller voldsomme Stimulanser. Han indsaa vel, at den,
der var vant til skrigende Farver, let vilde være
ude af Stand til at afvinde Værker nogen Smag, hvis
Ejendommelighed bestod i en mild og naturtro Kolorit,
men han besluttede at tvinge Læserens Forventninger
til et Digts Virkemidler tilbage i det naturlige Spor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free