Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - VII. Naturalistisk Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturalistisk Romantik.
337
Udfald mod fransk Filosofi og Moral og mod dem,
der rettede deres Tale umiddelbart til de Fattige
og Uvidende, istedenfor at føre disses Sag for de
Velhavende og Ansete, bragte de øvrige, jakobinske
og demokratiske, Abonnenter til at sige Bladet
af. Coleridge synes, idet han selv meddeler dette
Forhold, end ikke at ane, hvor naturlig en Straf for
al hans Halvhed dette var - en Halvhed, der bestod i
aldrig at ville tage Følgerne af sin egen Tanke. Halv
var han i det Politiske, halv i det Religiøse. Da han
som gammel Mand tænker tilbage paa denne Tid, udbryder
han selv: »Min Hjerne var med Spinoza, skønt hele mit
Hjerte var med Paulus og Johannes*, og han skynder sig
med at forelægge Læseren de rigtige Beviser for Guds
og Treenighedens Tilværelse, som han i sin Ungdom ikke
har været Mand for at hitte paa*). Da Ugeskriftet ikke
oplevede mere end en halv Snes Numre, blev Coleridge
Journalist, skrev først imod .Ministeriet Pitt,
men snart, da hans Anskuelser mere og mere droges i
konservativ Retning, strengt ministerielt, og især
efter Schweiz’s Besættelse af Franskmændene som ivrig
Franskhader. Saa franskfjendtlige var hans Artikler
i Morning Post, at de endog tiltrak sig Napoleons
Opmærksomhed, og Coleridge som deres Forfatter blev
en særlig Genstand for Førstekonsulens Vrede. Hans
Frihed vilde under hans Ophold i Italien været udsat
for Fare, hvis han ikke itide var bleven advaret
saavel af den prøjsiske Minister Wilhelm v. Humboldt
som af selve Napoleons Onkel, Kardinal Fesch, gennem
en underordnet Embedsmand.
Aaret 1797, det samme, hvori han lærte Wordsworth at
kende, blev i poetisk Henseende det afgørende Aar
i hans Liv. I dette Aar var det, at han forfattede
sin vidtberømte Ballade Den gamle Sømand og det
Digtbrudstykke, der sætter Tidsskel i Englands Poesi,
ChristabeL
Christabel er Indledningen til en Romancekres,
der aldrig blev fortsat. Det er uden Tvivl det
tidligste engelske Digt, der er gennemtrængt af den
i streng Forstand romantiske Aand, og gjorde derfor
ved det Njre i Tonefaldet, Indholdet, Grundpræget
og Versbehandlingen et mægtigt Indtryk paa de
samtidige Digteres Hjerter. Det uregelrette og dog
velklingende Versemaal paavirkede Scott saa stærkt,
at han tilegnede sig det i sit første romantiske
*) Se Biographia litemria vol. I, Afdel. II, S. 208-9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
