Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - VII. Naturalistisk Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Naturalismen
i England
Digt, Den sidste Mestersangers Sang. Han tilstaar
frit, hvor meget han skylder «^det skønne og
tantaliserende Brudstykke Christabefa, hvilket han
som alle Tidens andre Digtere havde lært at kende i
Haandskrift, siden Coleridge læste det højt i alle
Selskaber hele tyve Aar igennem, inden det saa Lyset
som offenlig Ejendom. Byron lærte Digtet at kende paa
samme Maade som Scott. Og da han, inden han hørte det,
i et af sine Digte (Belejringen af Corinth, Afsnit
XIX) havde skrevet nogle Verslinjer, som frembød
Lighed med nogle Vers i Christabel, benyttede han
senere Lejligheden til i en Anmærkning at sige nogle
Ord til dette «vilde og mærkværdigt oprindelige og
skønne Digts» Ære. At dog ikke Alle delte disse
Digteres og Wordsworth s end større Beundring,
kan ses af Moores Levned og Breve. Baade han selv
og Jeffrey tager stærke Forbehold med Hensyn til
Digtets Affektation. (Se Moores Memoirs II, 101, IV,
48.) For Danske, der gennem Tieck og Schlegelerne
og senere især. gennem Ingemann er blevne grundigt
indviede i hin poetiske Manérs Hemmeligheder,
har Brudstykket umuligt en saa stor Interesse. Den
grænseløse Troskyldighed i Fortællemaaden, og det
hele forsætligt Barnlige i Anlæget og Tonen er for
os hvad Hvedebrød er for Bagerbørn. Digtets højeste
Fortrin er, bortset fra dets søde og fulde Melodi,
den ejendommelige Magt, hvormed den onde Fes Væsen er
givet, det ejendommeligt Dæmoniske, der ingensinde
tidligere i engelsk Poesi var fremtraadt med en
Virkekraft som her. Det bør imidlertid erindres, at
er end Digtets første Del skrevet 1797, saa er ikke
blot dets anden Del forfattet, men uden Spørgsmaal
ogsaa en Omarbejdelse foretaget i Aaret 1800, det
vil sige efter at Coleridge paa en Rejse sammen med
Wordsworth til Tyskland havde lært Datidens tyske
Poesi, dens middelalderlige Forudsætninger og dens
nyeste Hang at kende.
Hans andet Hovedværk, Balladen Den gamle Sømand,
der er endnu mere søgt troskyldig i Foredraget
og udstyret som de middelalderlige Folkeballader,
der købes enkeltvis i Smaagadernes Boder, med en
prosaisk Indholdsfortegnelse i Randen, er blevet det
mest almenyndede af Coleridge’s Digte, skønt det ved
sin Fremkomst blev angrebet med Bitterhed. Paa en
yderligt affekteret Indledning (tre Bryllupsgæster
glemmer undervejs Indbydelsen over den gamle Sømands
Fortælling, saa veltalende er han - og det paa Gaden,
som Falstaff siger) følger en gyselig Spøgelsehistorie
paa et Dødningeskib, hvis Rædsler alle afstedkommes
ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
