Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - VIII. Soskolens Frihedsbegreb - IX. Soskolens østerlandske Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soskolens Frihedsbegreb
349
lærte først sent ad Erfaringens Vej, hvor faa
republikanske Dyder de i Frihedens Navn sammensvorne
europæiske Revolutionsmænd besad. Soskolens Mænd
var sikrede mod de radikale Digteres ædelmodige
Vildfarelser og Foregribelser, men Efterverdenen har
havt større Nydelse og Udbytte af Frihedskærlighedens
Udskejelser hos disse end af hines fra alle Sider
begrænsede og omhegnede Frisind.
IX
Her er Stedet til at unde den Mand en Plads, som
var Byrons og Shelleys værste Fjende og Coleridges
bedste Ven og som i det Hele staar Coleridge nær
som fremragende engelsk Romantiker, hvor langt hans
Frembringelser end i Indholdsværd staar tilbage for
Vennens.
Robert Southey, født 1774 i Bristol, var Søn af en
Lærreds-handler der og beholdt hele sit Liv igennem
Præget af at være kommen til Verden i snevre Kaar og
med en snever Synskres for Øje. Efter en kort Tid at
have studeret i Oxford blev han som Søskolens øvrige
Digtere greben af Revolutionsaanden og skrev i 1794
et højst jakobinsk Poem Wat-Tyler. Som Indskrift til
det Værelse, hvor Kongemorderen Martin havde siddet
fængslet, forfattede han paa den Tid følgende Linjer:
I tredive Aar, alene indespærret, her Martin smægted.
Ofte disse Mure gav Genlyd af hans Skridt, naar Fod
for Fod han kresed i sit Fængsel Ej for ham
var Aarets Tiders skønne Vekslen til; aldrig ham
Solens Straaler gjorde glad, undtagen naar et brudt,
sørgmodigt Lys højt oppe faldt igennem Vindvets
Stænger. Og spørger du, hvad Brøde han begik? Med
væbnet Haand han havde Oprør gjort og over Kongen
sat sig selv til Doms. Hans Ildhu lagde nemlig skønne
Planer for Lykke, Fred og Frihed. Vilde Drømme! Dog
Saadanne, som Platon elskede . . .
Herpaa skrev dengang Ganning følgende ganske morsomme
Parodi: Indskrift paa den Celle i Newgate, hvor Fru
Brownrigg, Læredøtre-Mordersken, sad indespærret:
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
