Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - IX. Soskolens østerlandske Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 Naturalismen i
England
En hel Session, til hendes Sag kom for, her Brownrigg
smægted. Ofte disse Celler gav Genlyd, naar hun
banded, hvined eller skreg efter frisk Genever.
Ej for hende var Tothills Marker skønne, ej for
hende var Forstadslivets skønne Vekslen til, før
end tilsidst hun langsomt i en Karre blev trukket
ud af Byen for at hænges. Og spørger du, hvad Brode
hun begik? To Læredøtre pisked hun ihjel og gemte
dem blandt Kul i Husets Kælder. Thi hendes Ildhu
lagde strenge Planer for Tugt og Ave. Stærke
Fremtidsdromme! dog af den Art, som lærtes af Lykurg.
Da ogsaa han havde opgivet sine Udvandringsplaner og
faaet sin Frøken Fricker, bosatte han sig i London
1797. Fra 1807 af nød han af Staten en Aarpenge
paa 150 Pund. Efter Digteren Py e’s Død blev han
Poeta laureatas med 300 Pund aarlig. Denne Stilling,
som medførte Forpligtelse til at besynge alle de det
kongelige Hus vedrørende Begivenheder, blev først af
Prinsregenten tilbudt Walter Scott, der spurgte sin
Velynder Hertugen af Buccleugh om Raad. I Hertugens
Svar hedder det: «Hvorledes kunde De udholde paa
en kongelig Fødselsdag at høre en Hob hæse og
kvækkende Korister aflire Deres Vers i Recitativer
til Opbyggelse for Biskopper, Pager, Hofdamer og
Livgardister! o skrækkeligt, tre Gange skrækkeligt!»
Scott afslog da den tiltænkte Udmærkelse, men
foreslog Southey til den som kongetro og trængende
Digter. I største Delen af sit Liv var denne henvist
til at leve af sin Pen og skrev saaledes nødtvungen
Meget. Flittig som han var, økonomisk og prydet med
alle gode huslige Egenskaber efterlod han sig en
Kapital af 12000 Pund. Romantiken var hos ham som
hos Tyskerne saa langt fra at udelukke de borgerlige
og spidsborgerlige Dyder, at den tvertimod paa det
Bedste forligtes med dem. Den havde jo nu engang saa
lidt med Livet at gøre. Til Gengæld forhindrede hans
ærbare Filisteri ham ingenlunde i at lade sin Fantasi
foretage de vildeste østerlandske Flugter.
Der var i Southeys første Livsafsnit, det
frisindede, øjensynligt noget smukt og varmt ved
hans Begavelse. Han havde Begejstring og han havde
Mod. Hans Epos Joan of Arc fra 1797 er et Digt,
som fremgaar af ligesaa inderlig en Følelse for
Frankrigs Heltinde som den, Schiller fem Aar senere
lagde for Dagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
