Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - X. Den historiske og folkebeskrivende Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 Naturalismen i
England
og som uden nogensinde at have begaaet noget
ligefrem Uhæderligt dog gjorde Familien Skam. Han
skaffede gennem Brevveksling denne sin forfaldne
Broder en lille Ansættelse i Vestindien, men kaldte
ham i Brevene til hans Foresatte bestandig kun
sin «Slægtning», forlangte ogsaa af ham, at han
aldrig maatte angive for Nogen, hvor nært dette
Slægtskabsforhold var, vilde paa ingen Maade se ham,
da han var vendt tilbage til Skotland, eller nævne
hans Navn eller overvære hans Begravelse, da han døde,
eller bære Sorg for ham. Det er den Art Fejl, som
følger med de samfundsbevarende Dyder. Men det vil
ikke undre Nogen, at den Mand, der ellers saa mild
i sin Følelse ofrede saa meget paa Slægtens Alter,
ikke kunde blive Personlighedens Digter, men med ét
Slag blev kastet tilbage i Fortiden, da Byron opstod.
I Aaret 1802 stiftedes Edinburgh Review, og Scott
gav fra Begyndelsen af Bidrag til dette Organ,
hvis Redaktør hans Landsmand JefFrey var, der som
Kritiker indtager saa stor en Plads i Datidens
Digteres Levned, skønt en vis djærv Forstand uden
Smidighed og uden Skole var hans eneste kritiske
Gave. Dette Medarbejderskab varede dog kun i 7 Aar,
da Scott i 1809, misfornøjet med Edinburgh Review’s
altfor frisindede Holdning i det katolske Spørgsmaal
og opirret over Jeffrey’s nedsættende Anmeldelse af
Marmioiij grundlagde Quarterly Review.
I 1805 udkom Scotts første episke Digtning Den sidste
Min-strels Sang. Den gjorde overordenlig Lykke; man
glædede sig over denne Tilbagevenden til Folkepoesien
og til Naturen; især blev Naturskildringerne højligt
beundrede. Pitt udtalte, at Scott efter hans Mening
paa flere Steder havde naaet Malerkunstens Virkninger,
og hans Modstander Fox var undtagelsesvis enig med
ham i dette Punkt. Havde Scott allerede ved sin
personlige Elskværdighed som Embedsmand været saa
yndet, at, som Wordsworth i Aaret 1803 bemærker,
hans Navn var nok til med et Trylleslag at aabne
En alle Døre i hans Embedsomraade, saa blev han nu
ligesaa yndet som Digter. I kort Tid afsattes 30,000
Eksemplarer. Det var det 16de Aarhundredes Tilstande,
der her fremstillede med tilnærmelsesvis historisk
Nøjagtighed traadte Læseren imøde. Skildringen af de
højlandske Sæder modtoges med levende Deltagelse, og
det Bifald, den vandt, bragte Scott paa det Indfald at
forsøge noget Lignende i Prosa, en Tanke, der senere
hen legemliggjort fik Navnet Waverley. Fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
