Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - X. Den historiske og folkebeskrivende Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske og folkebeskrivende Naturalisme
365
løbigt var Interessen vakt for Middelalderen,
Riddervæsenet, Kongeherligheden, Lenstroskaben og
den skotske Nationalejendommelighed. De fodrejsende
Englændere begyndte at gøre romantiske Valfarter
til Ruinerne af de gamle Borge og til Valpladsen
ved Killiecrankie, hvor deres Landsmænd i det 17de
Aarhundrede var blevne slagne af Uhyrerne med de
tærnede Tartaner og de nøgne Lægge.
Hidtil havde Scott skrevet om Aftenen og langt ud
paa Natten; nu da hans egenlige Virksomhedsperiode
begyndte, henlagde han sin Arbejdstid til den tidlige
Morgen. Han var oppe før 5, gik først ned i sine
Stalde, hilste paa sine Heste og Yndlingshunde
og saa til alle sine Husdyr; derefter satte han
sig til at skrive, og arbejdede saa let og rask,
at han, naar han mellem 9 og 10 mødte til Frokost,
næsten altid allerede »havde knækket Halsen paa sit
Dagværk*. Kl. 12 forlod han sit Arbejdsværelse og
tilbragte Resten af Dagen med sin Familie og sine
Gæster. I de friske Morgentimer var det da, at han
udarbejdede alle de Værker, som nu fulgte, medens
Byron ejendommeligt nok skrev alle sine Poesier
om Natten. Det er; selv hvor de to Digtere staar
hinanden nærmest, som kunde man føle den lyse eller
mørke Undfangelsestimes forskellige Stemning hvile
over Værket.
Og nærmest kommer Scott netop Byron i det Digt,
han nu i November 1806 begyndte, Marmion eller
Slaget ved Flodden Field. Med Hensyn til sin
Fabel staar denne Digtning Scotts øvrige ganske
nær; det er atter det 16de Aarhundrede, atter
Skotland, atter Livet paa Borgen og ved Hove, som
skildres. Dog Digtets Helt er saaledes beskaffen,
at han umiddelbart danner Overgangen til de Byronske
Helte, ligesom det hele Værk er skrevet i de lette
og flydende, men noget enstonige firfodede Jamber,
som Byron i sine poetiske Fortællinger hyppigst har
benyttet. Marmion er en stolt og uforfærdet Ridder,
men en Forbryder-Natur. Han har bortført en ung,
dejlig Nonne, Constance af Beverley, der følger ham
overalt i Mandsdragt som hans Page; men da han hurtigt
er bleven ked af hende, vil han med Magt tiltvinge
sig en ung Adelsdames Haand, skønt han véd, at denne
elsker en Anden. Dreven af skinsyg Fortvivlelse gør
Constance et Attentat paa Marmions Liv; og med kold
Grusomhed overgiver han hende som undvegen Nonne til
Klosterets
Straf. Abbedissen dømmer hende, og i et
romantisk Rædsels-
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
