Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irsk Revolte og Oppositionspoesi
407
Drengen bad for sig. Under en Strøm af Skældsord
forsøgte Underofficeren to Gange at fyre, men Geværet
slog Klik. En Kammerat rakte ham da et andet Gevær,
Moderen kastede sig foran sit Barn, men Kuglen
knuste Drengens Arm. Da han faldt, forlod Morderne
Hytten. Men \Vhollaghan vendte tilbage, og da han saa
Moderen bøjet over Sønnen, raabte han: «Hvad, er den
Hund endnu ikke død?» - «Aa Gud, Herre,» sagde den
stakkels Kone, «han er død nok.» - «Jeg er bange for,
han ikke er det,» svarte Whollaghan, «lad ham faa
dette endnu!» fyrede saa for fjerde Gang og Drengen
faldt død tilbage i sin Moders Arme. - Da Whollaghan
blev anklaget for Overskridelse af sin Myndighed og
Sagen blev oplyst, støttede Forsvaret sig paa, at den
Anklagede og hans Ledsagere «var blevne udsendte med
almindelig Ordre til at skyde hvem de behagede.»
Domstolen var ikke af den Mening, at en saadan
Befaling havde noget Usædvanligt eller Ufornuftigt ved
sig. Den fandt, «at den Anklagede havde ramt og dræbt
Thomas Dogherty, en Oprører», men frikendte ham for
«at have villet begaa nogetsomhelst hadefuldt eller
forsætligt Mord.» Ved Saadanne Midler var det, at
Roligheden blev genoprettet i Irland og Folket modnet
til den Statshandling, hvori Castlereagh med koldt
diplomatisk Skarpsyn saa den eneste Udvej af det irske
Uføre, Dublinerparlamentets fuldstændige Ophævelse og
Sammensmeltning med Londonerparlamentet. Den Modstand,
det alene gjaldt at overvinde, var selve det irske
Parlaments; og da dette, hvor grundigt fordærvet det
end var, endnu ikke viste sig tilstrækkeligt mygt,
faldt Castlereagh, der var Statssekretær for Irland
og som i sin Egenskab af Irlænder og Protestant ikke
synes at have næret nogen høj Mening om Protestanterne
blandt sine Landsmænd, paa den simple Udvej, at købe
det tilstrækkelige Antal Medlemmer af Oppositionen
en for en. I hver Statsskrivelse, han sendte hjem fra
Begyndelsen af 1799 indtil Unionen blev vedtaget 1800,
gentog han uden at trættes sit Forslag, og modtog
som Svar derpaa af Regeringen halvanden Million Pund
Sterling, der anbragtes paa den virksomste Maade. I
deres Fortvivlelse fandt de faa irske Fædrelandsvenner
i Parlamentet paa at forsøge det eneste Middel, der
syntes at kunne være af nogen Vægt, nemlig at lade
den af Folket endnu bestandig forgudede, men saa
længe tause og nu farligt syge Grattan pludseligt
dukke op i Parlamentet i det Øjeblik Unionsforslaget
kom for. Med ægte irsk Hang til dramatisk Effekt blev
Sagen sat i Scene. Da en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
