Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 Naturalismen
i England
Plads i Parlamentet faa Dage forud var bleven ledig,
blev Grattaq i al Stilhed valgt, og den Paagældende
Flækkes Patron, en Hr, Tighe, red i fuldest Fart til
Dublin for at forkynde Udfaldet, Han ankom KL 5 om
Morgenen. Grattan, der var udtæret af Sygdom, blev
taget ud af Sengen, viklet i et Sengetæppe og baaret
til Parlamentsbygningen i en Bærestol. Forhandlingerne
havde varet 15 Timer i Træk hele Natten igennem,
da Huset Kl. 7 om Morgenen foer ivejret af sin
Halvslummer ved Synet af Grattans spøgelseagtige
Skikkelse paa dets Tærskel Det var Manden fra 1782,
den Mand, der havde gjort Irlænderne til et Folk, der
som sit Folks døende Samvittighed steg op fra Graven
for at nedlægge den sidste Indsigelse til Fordel for
dets Uafhængighed. Han sluttede sin Tale med de Ord,
at han, om han laa døende paa Jorden, vilde bruge
sit sidste Aandedræt til Genmæle mod et Forslag
som det forelagte, og da Skatkammer-kansleren Corry
vovede at besvare disse Ord med en Beskyldning for
Landsforræderi, svarte Grattan med en Udfordring, som
faa Dage efter fulgtes af en Pistol-Duel, i hvilken
Corry til sin Lykke blev saaret i Armen; havde han
sejret, var han sikkert bleven revet i Stykker af
Befolkningen. Men selv Grattan kunde Intet udrette mod
de Vaaben, Regeringen havde anvendt. Den Veltalenhed,
hvis Glans og Fasthed Moore har sammenlignet med
Ædelstenens og som Byron har tillagt ikke blot alle
de Fortrin, Demosthenes besad, men ogsaa dem, der
fattedes ham, fandt intet Ekko*). Den Dag Unionen
blev vedtagen, var Gallerier og Tribuner fulde af en
ængstelig og spændt Tilhørerskare. Men Castlereagh,
som var sikker nok paa Afstemningens Udfald,
oppe-biede Resultatet ubevægelig og med et Smil paa
sine Læber, Da Formanden med dvælende. Stemme sagde:
«Vil de, som er for Unionen, række Hænderne i Vejret
!> og saa’ Haand ved Haand hæve sig langsomt og
skamfuldt, blev han først et Øje-
*) En Veltalenhed rig, hvorsomhelst end dens Væld
triumferende, fri, tankestraalende randt, saa klar som
i Bæk Glimmersten fra et Fjæld, der med Ædelstensglans
Demantfasthed forbandt.
Moore: Shatt the harp be silent Evigt hædrede Grattan!
Blandt Ypperste bedst! Saa simpel af Hu og saa stor
som en Stad, med de Evner, Demosthenes savnede mest
og hans Overmand i alle dem, han’ besad.
BjTon: The irish avatur..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
