Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XV. Republikansk Humanisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444 Naturalismen
i England
Ivkkes ham kun, hvor Situationen er af den
Art, at Landors
+r
-1
J
skjulte Harme giver Samtalen Liv og Ild. Vil man se
Landor i hans Friskhed og Glans, da læse man hans
Roman i Brevform Perikles og Aspasia, et Værk af
samme Art som Wielands Arf-stippns, men forfattet i
en ganske anden Aand og Stil. Hvor Wieland er yppig
og koket, der har Landor en mandig Ynde; hvor Wieland
er blødagtig, der er Landor adelig og stolt. Denne
Brevveksling er snarere mejslet end skrevet;
den forherliger Perikles som den republikanske
Type paa ædel Menneskelighed og politisk Visdom,
den fremstiller i Aspasia ikke Hetæren, men en
Personliggørelse af hellensk Skønhed og Finfølelse, af
hedensk Kvindelighed og af aandsfri antik Forstand og
Dannelse. Det er en Selvfølge, at den ikke rummer et
Stænk af Lefleri; alt hvad der er Smaat og Uværdigt
synes at ligge udenfor Bogens og dens Forfatters
Synskres. Men Bogen trætter ved sin gammeldags og
altfor vidtløftige Brevform, og den utaalmodigere
Læser bør fra den henvises til Landors Mesterværk,
Samtalen mellem Epikuros, Leontion og Ternissa.*)
Denne Samtale staar sikkert kun ved sit mindre vægtige
Tankeindhold, men visselig hverken i Henseende -til
Ynde eller Karakterfremstilling eller Samtalens
Naturlighed tilbage for en Dialog af Platon. Den
middelaldrende elskværdige Filosof spaserer frem og
tilbage i sin yndefulde Have med to ganske unge græske
Piger i Samtale om Dagens lette og Livets alvorsfulde
Begivenheder, og der er en Duft af Atticisme, en ædel
og behersket Sanselighed, en kysk og henrivende Gratie
udbredt over det hele Optrin, først og fremmest over
alle de Smaatræk, der skildrer de to unge Piger,
særligt den Sekstenaarige med hendes Blanding af
Undselighed og elskelig Ligefremhed. Landor har
her skabt det kvindelige Sidestykke til Platons
unge Mænd; han har opdaget den unge græske Pige,
som Platon forsømte, som Tragedien alene fremstille
i højtidelige og storladent sorgfulde Forhold og af
hvem kun de ydre Omrids er opbevarede os i skønne
Relieffer. Det lønner Umagen at følge denne Samtales
Slyngninger. Den begynder med et fint Naturmaleri,
og med en Forherligelse af den Ensomhed, der er
Den nødvendig, som vil leve og frembringe aandigt,
og allerede her skimter man i Epikur’s Skikkelse
Konturerne af Landors, der havde den samme
Forkærlighed for et
*) Landor: Works vol. L S. 497. ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
