Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVII. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508 Naturalismen i
England
Sikret mod Landets talrige Røverbander ved det
bevæbnede Følge, Ali medgav ham, rejste Byron nu
gennem Albanien, og hans vilde Følgesvende fik ham
saa kær, at, da han nogle Dage laa syg af Feber,
truede de med at slaa Lægen ihjel, hvis denne ikke
helbredte ham; som Følge heraf flygtede Lægen -
hvorpaa den Syge kom sig. Det var paa denne Tur,
medens man overnattede i en Hule ved Artagolfen, at
Byron blev Vidne til det natlige Optrin – Udførelsen
af den pyrrhiske Vaabendans under Sang - der har
givet Anledning til Skildringen i Childe Harold
II 67 og til den skønne Sang Tamburgi, Tamburgi! I
Athen gav Byrons Harme over den engelske Plyndring
af Parthenons-Skulpturerne ham Anledning til Digtet
Minervas Forbandelse, og en flygtig Forelskelse i
en af den engelske Konsuls Døtre ham Tilskyndelsen
til det lille Digt Pigen fra Athen, hvis Heltinde i
hele sit følgende Liv, endnu da hun var en lille bleg
gammel Dame, blev overrendt af engelske Turister. 3dje
Maj foretog Byron sin bekendte Svømmetur over Strædet
ved Dardanellerne fra Sestos til Ab3rdos i en Time
og ti Minuter, af hvilken han hele sit Liv igennem
var saa stolt, og som han omtaler i Don Juan.
Alt hvad han saa og oplevede i disse fremmede Egne
skulde iøvrigt faa Aar efter afgive ham poetisk
Stof. I Konstantinopel saa han en Dag Hundene æde
Kødet af et Lig, og dette af ham selv oplevede Optrin
har givet Grundlaget for Skildringen af Rædslerne
i Belejringen af Korinth og senere i Don Juan for
Skildringen af de Rædsler, som Ismails Belejring
fører med sig. Da han efter en Rejse i Morea vendte
tilbage til Athen, synes han selv at have oplevet
det Kærlighedsæventyr, der ligger til Grund for
Giauren. (Marquis’en af Sligo’s Brev til Byron
taler herfor). Udenfor al Tvivl er det i ethvert
Tilfælde, at han en Dag, da han vendte hjem fra sit
Bad i Piræns, mødte en Trop tyrkiske Soldater, der
bar en i en Sæk indsyet ung Pige, som skulde kastes
i Havet, fordi hun havde staaet i Kærlighedsforhold
til en Kristen. Med Pistolen i Haanden tvang Byron
den vilde Skare til at vende om og udvirkede dels
ved Bestikkelse dels ved Trusler Pigens Frigivelse.
Det brogede Rejseliv formaaede ikke at give hans Sind
den Ligevægt, som fattedes det. Hans sidste Breve
fra Rejsen udviser stærkt Tungsind. Formaalsløshed
og deraf følgende Livslede synes at knuge ham til
Jorden. Sorgen over at være dybt i Gæld, over med en
rystet Sundhed og et febersvækket Legeme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
