Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XX. Byron. Den revolutionære Aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byron.’*JjDen revolutionære Aand
537
Byrons sidste Indtryk i Schweiz var da Trykket af
den forfærdelige Bagvaskelse, hvorunder han vaandede
sig. Hans Tanker drejede sig selvfølgelig atter og
atter om den, og paa Kunstnervis gav han sig til at
digte sig dybere og dybere ind i den. George Sand
har etsteds i et Brev til Sainte-Beuve skildret
sin Natur og Digter-Naturen i det Hele med et Par
raske Træk. Talen er om Filosofen Jouffroy, der har
ønsket at forestilles for hende, men hvem hun nærer
nogen Frygt for som en altfor streng og altfor lidet
aandssmidig Moralist. Hun skriver: «Jeg har nu og
da sagt ved mig selv: Skulde det ikke være tilladt
at spise Menneskekød? De har sagt ved Dem selv: Der
gives maaske Folk, som er i Tvivl om, man ikke turde
spise Menneskekød! Jouffroy har sagt ved sig selv:
Den Idé er aldrig faldet noget Menneske ind o. s. v.»
- dybe Ord, der i sig indeholder en Begrebsbestemmelse
af Digterens Væsen i Modsætning til Iagttagerens og
til Moralistens.
Den stærke Trang til at tillade sin Indbildningskraft
og sit Grubleri ethvert Eksperiment; Driften
til at gruble og fantasere over hvad Menneskene
i Almindelighed frygter og skyr, var i høj Grad
udpræget hos Byron. Den bekendte Anekdote, der har
vakt saa stor Forfærdelse, at han engang med en lille
Kniv i Haanden udbrød: Jeg gad vide, hvorledes En
er tilmode, naar han har begaaet et Mord! har ingen
anden Betydning. Det fristede ham at gruble sig ind i
den Skyldbevidsthed, der fulgte med en forbryderisk
Kærlighed, ikke mindre end at digte sig ind i den,
der følger paa Mord. Hans tidligste Helte som Giauren
og Lara har begaaet et hemmelighedsfuldt Mord, og
det er bekendt nok. at man uden videre paaduttede
Byron denne hans Heltes Forbrydelse, ja at selv den
gamle Goethe af Folkesnakken lod sig forlede til
i sin Anmeldelse af Manfred at berette som «højst
sandsynlig* den barnagtige Ammestuehistorie om at
Byron i Florens (hvor han komisk nok i Alt har været
én Formiddag) havde havt en Kærlighedshistorie med en
ung Kone, hvem Manden dræbte, og hvis Død Byron atter
hævnede ved at berøve hendes Drabsmand Livet. Ganske
som man tidligere troede at finde Beviset for hans
Mordgerninger i Laras tragiske Miner, saaledes har
man i vore Dage villet se et Bevis for hans Incest
i Manfreds Fortvivlelse og i Kains Ægteskab med sin
Søster. Det kan ikke undre, at Byron og Moore engang
paatænkte at forfatte en fantastisk Biografi af Lord
Byron, i hvilken han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
