Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XXI. Byron. Komisk og tragisk Virkelighedstroskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byron. Komisk og tragisk Virkelighedstroskab
557
Alle Byrons fortællende Digtninge fra Giauren af
til Belejringen af Korinth er Romantik, dog med et
stærkt personligt Præg. Lidenskaben er hos begge Køn
forgudet. Disse Helte er for at bruge et Udtryk af
Giauren, Vrag, som Lidenskaben har hærjet, men som
hellere vil omtumles i dens Storme end leve hen i
døsig Stilhed- de elsker ikke med den kolde Elskov,
som avles i et koldt Klima, men deres Hjerter udsender
«Lavaflammer*. Den mest udprægede af disse nu saa
stærkt forældede Byronske Helte er den ædle Sørøver,
Korsaren, der er stolt, lunefuld og fuld af Haan mod
Menneskeheden, hævngerrig indtil Grusomhed, pint af
Samvittighedsnag, og saa ædel og højsindet, at han
heller underkaster sig de mest barbariske Pinsler end
han ihjelslaar en sovende Fjende. Den interessante
Bandit med de hemmelighedsfulde Ansigtstræk, med
Teaterholdningen og den uindskrænkede Ridderlighed
mod Kvinder er det Byronske Sidestykke til Schillers
Karl Moor. Til hans Mandsideal passede en Konge i
et lovbundet Land, omringet af Hoffets Regler, kun
slet; en saadan fattedes de romantiske Bedrifter,
det frie Liv ved Kysterne og paa Havet. Saa tog Byron
da en Sørøverhøvding og føjede til de Egenskaber,
der fulgte af dennes Levevej, sin egen Sjæls fineste
Egenskaber: Korsaren, der er vant til at vade i Blod,
gyser tilbage for den unge Sultaninde, som elsker ham,
da han opdager den lille Blodplet paa hendes Pande -
ikke fordi en Conrad kan tænkes at ville gyse for saa
lidt, men fordi Byron selv vilde have følt en Gysen
ved et saadant Syn. Kort sagt, alle disse Digterens
Ungdomshelte og Heltinder har kun vundet saa stærkt
Bifald hos Mængden fordi de - som det slaaende er
blevet sagt om dem - stadig bevæger sig der, hvor de
ikke har Led. Publikum henryktes ikke i højere Grad
over Lidenskabens Flammer i de lyriske Partier og over
de løse (næsten altid under Korrekturen indsatte)
poetiske Perler end over det Umulige, der laa i
Bevægelser som faldt udenfor Menneskenaturen. Det
var en Beundring af samme Art som den, der ydes den
dristige Akrobat, som udfører halsbrækkende Kunster
under naturstridige Forvridninger af sit Legem.
Men enkelte Træk i disse Skikkelser naaer dog
det Dybere i Byrons Ideal, der nu kommer til
.Udbrud. Conrads Ubøjelighed under Lidelser antyder
allerede Manfreds; han vil saa lidet kaste sig paa
Knæ, som Kain vil knæle for Lucifer eller Don
Juan for Gulbeyaz. Medlidenheden med de
Laverestillede, der
36*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
