Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XXI. Byron. Komisk og tragisk Virkelighedstroskab - XXII. Byron. Naturalismens Højdepunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566 Naturalismen i
England
Besiddelse af og som han - stygt og mærkeligt nok -
ingen Skrupler gjorde sig ved at beholde, de Summer,
Salget af Newstead indbragte, og de 20,000 Pund,
der i Aarenes Løb udbetaltes ham i Honorarer af
Murray, havde sat ham istand til at vise en storartet
Velgørenhed. Da det rygtede sig, at Byron tænkte paa
at rejse fra Ravenna, indgav alle Egnens Fattige, der
havde nydt godt af hans Rundhaandethed, et Bønskrift
til Kardinallegaten om at det maatte tillades ham
at blive. Men netop i Befolkningens Hengivenhed for
ham laa jo for Regeringen Faren. Han ombyttede da
Ravenna som Opholdssted med Pisa. Dog da den toskanske
Regering var ligesaa bange for Byron og Gamba’erne
som Kirkestatens, fulgte snart en ny Udvisning, og
man begav sig til Genua, Byrons sidste Opholdssted
før Grækenland.
XXII
I Tidsrummet fra 1818 til 1823 udarbejdede Byron
Don Juan. Saasnart Begyndelsen af Haandskriftet kom
til England, regnede det fra Venner og Kritikere,
der fik det at se, ned med For-færdelsesudbrud over
det, med Anraabelser om Bortskæring og Sløjfning
saa hist, saa her, med Ak og Ve over Digtets
Usæde-lighed. Usædelighed! det var den store
Beskyldning, som Byron ved hvert Skridt i sit Liv
maatte høre og som forfulgte ham efter hans Død;
under Paaskud af Usædelighed blev hans Erindringer
brændte, og under Paaskud af hans Usædelighed
West-minsterabbediet lukket for hans Statue. Bvron
svarer i et Brev
.^
til Murray: «Hvis man havde sagt mig, at Poesien
ikke duede noget, saa havde jeg slaaet mig til Ro,
men I siger det Modsatte og snakker saa til mig om
Moralitet - det er første Gang, jeg har hørt det
Ord af Folk, der ikke var Slyngler og ikke brugte
det som Middel til Skurkestreger. Jeg paastaar, at
mit Digt er saa moralsk, som noget Digt kan være,
og vil de gode Folk ikke se Moralen deri, saa er det
deres Skyld, ikke min. Af deres fordømte Beskæren
og Kappen-af vil jeg ikke vide Noget. Naar De vil,
kan De udgive Digtet uden Navn; det er maaske, naar
Alt kommer til Alt, det bedste; men jeg vil fægte mig
frem imod Alle og til alle Sider som et Pindsvin.*
Dette Digt, der, indledet med den blodige
Tilegnelse til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
