Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XXII. Byron. Naturalismens Højdepunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byron. Naturalismens Højdepunkt
567
Southey, maatte udkomme anonymt, ja uden engang
at bære nogen Boghandlers Navn paa* Titelbladet,
og der, som Byron siger, vanskeligere kom ind i en
engelsk Dagligstue end en Kamel gennem et Naaleøje,
er det eneste Digt, som i det 19de Aarhundrede kan
sammenlignes med Goethes Faust: thi det og ikke det
sammenlignelsesvis ubetydelige Manfred er Byrons
Verdensdigt. Til sit trodsige Motto har det denne
Shakespeareske Replik: «Tror du, at fordi du er
dydig, skal der ikke mere gives Kager og Vin? Det
skal der ved Sancta Anna og Ingefærret skal brænde
Jer i Munden» - et Motto, der kun lover Forargelse og
satirisk Skemt; men ligefuldt var det med berettiget
og profetisk Stolthed, at Byron skrev: ^Forlanger I
et moderne Epos, saa har I Don Juan: det er saa godt
et Epos for vor Tid som Illaden for Homers.» Det blev
Byron, som gav, hvad Chateaubriand havde indbildt sig
at give med Martyrerne, den moderne episke Digtning,
der hverken lod sig opføre paa kristelig-romantisk
Grundvold, som Chateaubriand vilde, eller paa et
enkelt Folkelivs Grund, som Scott havde forsøgt. Den
lykkedes for Byron, fordi hans Grundvold ingen ringere
var end Aarhundredets fremmeligste Kultur.
Hans Juan er ingen romantisk Helt; han hæver sig
hverken ved Forstand eller Karakter synderlig højt
over Gennemsnittet, men han er en Lykkens Yndling,
en sjældent smuk, stolt, kæk og yderst heldig Mand,
der ledes langt mere af sin Skæbne end af Forsæt og
Plan. Saaledes passer han til Helt i et Digt, der
skal omfatte Menneskelivet og hvor det ikke gik an,
at Helten valgte sig et særligt Felt. Thi for dets
Spillerum og Rækkevidde var alt fra første Færd ingen
Grænse dragen.
Digtet stiger og synker som et Skib, der bæres
af solbelyste og stormslagne Bølger, og kastes
fra én Yderlighed til en anden. Paa den ildfulde
Kærlighedshistorie mellem Juan og Julia følger
Skibbruddet med al dets Hungersnød og Dødskval,
paa Skibbruddet den pragtfulde og smeltende Samklang
af ungdommelig Elskov mellem Juan og Haidi, Livets
højeste, frieste, sødeste Potens som saligt Liv -
en nøgen og dejlig Gruppe som den af Amor og Psyche,
men besjælet - over dem græske Nætters Maanelys,
foran dem det vinfarvede Hav, hvis melodiske Skvulpen
ledsager deres Elskovsord, som Ramme Grækenlands
fortryllende Klima, og endelig for deres Fødder
al Østens asiatiske Pragt: højrødt Atlask, Guld,
Krystal og Marmor. Og som alt dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
