Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XI. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heine
429
Du grimme Fugl! Ifald jeg faar engang dig fat,
saa plukker jeg Fjerene af dine Vinger ud og Kløerne
af dig hugger.
Saa kalder jeg sammen fra nær og fjern, mens op paa
en Stang jeg dig flytter, til lystig Fugleskydning
forsandt Rhinlandets Bueskytter.
Paa Wienerkongressen havde Prøjsen efter lang Vægring
overtaget Rhinlandene. Det fik derved istedenfor
den Afrunding, det havde haabet paa i Øst, en
ganske sønderrevet Skikkelse, og tilmed kom en fra
Gammelprøjserne ganske forskellig Folkestamme under
det prøjsiske Scepter. Dette var den Egn, hvor engang
Skillelinjen mellem Kelter og Germaner laa. Her skød
den romerske Militærprovins sig ind. Over dette Land
havde senere Præsteherredømmet ruget, saa at i forrige
Aarhundrede Frederik den Stores Aand her slet ingen
Indflydelse havde øvet. Den gamle, møre Kirkevælde
stødte da her lige sammen med den franske Revolution,
og man hilste de Mænd, der udbredte dennes Ideer,
med Jubel.
Gammelprøjserne nærede Uviljens Mistro til
Rhinlænderne, og disse gengældte denne Følelse
med Renter. Prøjseren var og blev ved Rhinen noget
Fremmed, Uhyggeligt. Om Sønnen, der tjente i Hæren,
hed det: «Han er hos Prøjserne*. Berlineren bar sig
som Embedsmand i Kom eller Dusseldorf overmodigt
ad, nedsatte Alt, og Rhinlænderen betragtede længe
en Ansættelse i de gamle prøjsiske Provinser som en
Forvisning til Sibirien. Overalt hørte man Klage over
Prøjsernes Mangel paa Evne til at vinde Hjerterne i
de Stammer, de havde tilerobret sig.*)"
Heinrich Heine fødes i Aarhundredets Slutning
i Dusseldorf, dengang Hovedstaden i Hertugdømmet
Julich-Cleve-Berg. Byen forblev i seks Aar besat af
franske Revolutionstropper. De drog bort 1801, og
Max Josef blev Regent; men i 1806 blev han Konge af
Bayern og i hans Sted Joachim Murat Storhertug. Dog
allerede 1808 maatte denne afstaa Landet til Kongen
af Hollands ældste umyndige Søn, d. v. s. til Napoleon
som Drengens For-
*) K. Mendelssohn-Barthokly: Preussen und Frankreich
zur Zeit der Jiilirevolution. S. XXV ff.
28*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
