Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XI. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 Det unge
Tyskland
mynder. Landet blev nu helt regeret efter fransk
Mønster, Livegenskab, Lensvæsen og Hoveri ophævede,
Retsvæsenet omdannet og en ubetinget Religionsfrihed
indført, dette en Aarsag til at Napoleon hyldedes af
Rhinlandenes jødiske Befolkning som en Frelser fra
tusindaarig Undertrykkelse.
Uden al Tvivl har Berøringen med Datidens dristige
og sejrrige Franskmænd bidraget meget til at give
Heinrich Heines Aand dens første Sving. Ærbødigheden
for overleverede Autoriteter fik et tidligt
Knæk. Hans medfødte Vid blev udviklet i Retning af
hvad Franskmændene kalder Esprit. Spiren til hans
Napo-leonsbeundring blev lagt. Nutildags synes denne
Beundring fra Heines Side en næsten enestaaende
Kendsgerning i Aarhundredets ’tyske Literatur. Den
var saare langt fra at være det.
Man kan gaa lige tilbage til Wieland og hos ham finde
en lige saa levende Napoleonsbeundring, endog før
Historiens Gang havde godkendt den. Allerede 1798
erklærer han, at Frankrig nu behøver en Diktator,
og at Ingen egner sig dertil uden General Bonaparte,
der da var i Ægypten. I 1800 spaar han, at Bonaparte
vil gøre sig til Konge, maa gøre det, og forsvarer
ham mod de engelske Blades Angreb. Napoleon, som var
bleven underrettet om disse Spaadomme, underholdt
sig af den Grund længe med Wieland i Erfurt 1808.
Ingen af Aarhundredskiftets store Tyskere havde kendt
Nationalhad. Uden en Gnist deraf havde Goethe i 1793
gjort Felttoget i Frankrig med som Tilskuer. Schiller
havde glædet sig ved sit franske Borgerbrev,
tænkt, det maaske engang kunde komme hans Børn til
Gode. Knebel, Goethes Yen, havde ønsket at turde
besynge Bonapartes Sejre. Goethe saa da ogsaa med
stor Sindsro Napoleon slaa Frederik den Andens Rige
i Kvas; denne prøjsiske Stat maatte i hans Øjne tage
sig ud som en for-bigaaende Foreteelse i Tysklands
Historie. Han’ havde været Vidne til Napoleons Opkomst
og Sejersløb, havde set ham faa Bugt med det ham
selv, Aristokraten og Evolutionisten, saa forhadte
Anarki. Saa lærte han ham at kende midt iblandt hans
Marechaller, omgivet af Friskhed, Elskværdighed,
Genialitet, Uimodstaaelighed. Det Indtryk, Napoleon
personligt gjorde paa ham, var saa stærkt, at det
kun forøgede den tidligere nærede Beundring. Derfor
gentog han, selv efter det russiske Felttog, selv
under Tysklands Rejsning, sit: «Det nytter ikke
noget, Manden er dem for stor.» Først da Alt var ude,
gjorde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
