Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XVIII. Partitagen i Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508 Det unge
Tyskland
Grad Partimænd, men ikke desmindre begge i meget
høj Grad Patrioter; saa lidet skadede deres
Partistandpunkt Fædrelandskærligheden.
Borne gjaldt ganske vist i Datidens officielle
Presse ikke blot for en forrykt Radikal, men for en
Fædrelandsforhaaner. Han havde jo den farlige Vane,
at give enhver af sine Tanker saa stærkt Relief ved
Udtryksmaaden, at den stødte, Saarede eller æggede
til Handling. Det fremkaldte et Raab af Harme, da
han havde skrevet, at ethvert Folk havde Ret til
at afsætte sin Konge, saasnart blot hans Næse ikke
mere behagede det. Og hele Bind fulde af Skældsord
slyngedes imod ham for hans Udtalelser om Tyskernes
«Tjenernatur*. Han var gaaet saa vidt som til at
kalde dem «et Folk af Lakajer».
Han skriver selv derom: «Hvad skal jeg gribe til med
Mennesker, der for fuldt Alvor tror, jeg har raadet
Folkene til at jage deres Fyrster bort, saasnart de er
utilfredse med disses Næser . . . Hvis jeg sagde: Mine
Herrer! De maa ikke tage det saa bogstaveligt - saa
vilde de maaske tro mig, men hvad vilde det nytte? Man
vilde indvende: De skulde betænkt, at De ikke blot
skriver for dannede Læsere, men at ogsaa et stort
Antal Udannede læser Deres Skrifter. Hertil vilde jeg
tie og blot svare: Lad mig blive ført i Fængsel! Naar
jeg saa var stillet for Retten, vilde jeg sige:
Mine Herrer! Tyskeren er en Krokodille. Almindelig
Forbitrelse. Krokodille! Til Orden!) M. H.! Tyskeren
er en Krokodille. (Til Orden! Formanden: De
misbruger Retten til Forsvar.) M. H.! Tyskeren er
en Krokodille - jeg beder om at maatte tale ud.-
Jeg tænker herved ingenlunde paa Vildheden eller paa
Krokodilletaarerne. Tyskeren er tam og godmodig og
græder saa oprigtige Taarer som et Barn, naar det faar
Ris. Naar jeg har kaldt det tyske Folk en Krokodille,
er det kun paa Grund af dets Hudbéklædning, der ligner
Krokodillens. Den bestaar af haarde Skæl og ligner et
Skifertag. Hvad fast der falder paa den, preller af,
hvad flydende, løber ned derover. Tænk Dem nu, m. H.,
at De vilde magnetisere en saadan Krokodille dels
for at helbrede dens svage Nerver, dels og især for
at gøre den klartskuende, saa den kunde se ind i sit
Indre, lære sin Sygdom at kende og gætte det rette
Lægemiddel. Hvad vilde De saa gøre? Stryge den blidt
med en varm Haand ned ad dens Krokodillepanser? Nej,
De vilde være for fornuftige dertil; det vilde jo
intet Indtryk gøre paa den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
