Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564 Det unge
Tyskland
Laube har som bekendt fra Aaret 1849 af og til sin i
Firserne indtrufne Død ganske levet for Teatret. Han
udviklede sig hurtigt til Tysklands og Østerrigs
dygtigste og mest ansete Teaterleder, der som saadan
imidlertid bestandig bevarede en Forkærlighed for
det franske Skuespil. Hvad han selv har skrevet for
Scenen er det, der længst vil bevare hans Navn.
Blandt den lange Række historiske Dramer, han har
leveret, er de betydeligste - det første Monaldeschi
(fra 1834), Struensee (fra 1844) og Die Karlsschuler
(fra 1847) - betegnende for det unge Tysklands Idealer
som de formede sig i Laubes Sind. Det sidste af disse
Skuespil er meget yndet og spilles endnu stadigt; de
andre er effektfulde Teaterstykker i en nu forældet
Smag.
Monaldeschi’s Karakter er anlagt med Friskhed. Han
er den dristige Æventyrer, som ingen Betænkeligheder
kender og intet højere Formaal har end det at ville
frem, leve Livet stærkt og rigt, men som véd hvad
Magten er værd, og vil bruge den værdigt: Hippolyt
fra Det unge Europa i historisk Kostyme. Dronning
Christinas mere sammensatte Kvinde-Natur har
Laube ikke magtet, skønt der er givet Elementer,
af hvilke en fremragende Fremstillerinde vilde
kunne faa noget Ejendommeligt ud. Men Stykket som
Helhed synker sammen under de erotiske Sceners
utaalelige Følsomhed (Monaldeschi elsker romantisk
en Frøken Sylva Brahe) og det lider som Kunstværk
under Forfatterens Ængstelighed for at saare et
Filisterpublikums Sømme-lighedsbegreb. Det virkelige
Forhold mellem Christina og Monaldeschi er udvisket
indtil Utydelighed. De skarpe Kanter er slebne af
det historiske Stof for at dot kan presses ind i
Teaterrqman-tikens Former.
I Struensee, det andet af Laube’s Dram er, i
hvilket Handlingen er henlagt til et nordisk Hof,
er der drevet et endnu friere Spil med Historien
og de historiske Skikkelser. Struensee er her den
ædle frihedselskende Reformator, hvis Fejl kun
er en altfor stor tysk Humanitet, der ømmer sig
ved at udgyde Blod. Var han blot en Smule mindre
højsindet og mere hensynsløs, havde han med Lethed
holdt sig ved Magten. Hans Svaghed, som fælder ham,
er et ridderligt, aandigt Sværmeri for Caroline
Mathilde, der ligesaa uskyldigt gengælder hans
Følelser. Christian den Syvende er bleven en
af Tungsind angrebet, men værdig, noget ordknap
Herre. Struensee styrtes her af lutter Tyskere,
som dels misunder ham, dels harmes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
