- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
565

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gutzkow, Laube, Mundt
565

over, at han ikke vil opfylde deres urimelige Ønsker,
og Stykkets bitre Lære er den, at Ingen er en tyske
Aandshelt saa gram som hans egne Landsmænd; altid har
det været saadan, at - uden Nationalfølelse endogsaa
overfor Fremmede - Tyske har været Tyskeren værst.

Selv om man forsøger at se helt bort fra Bruddet
med det Historiske, er den følsomt forelskede, «for
alt Ædelt og Skønt be-gejstrede» Struensee en rent
uvirkelig Skikkelse som Opkomlings-Minister. Saa let
har Laube taget sig det endog med Begivenhedernes
Gang, at Struensee som en anden Marquis Posa
falder for et Skud, der efter Guldbergs Ordre
affyres paa Slottet hin 17de Januar 1772, da han
blev fængslet. Til Forfatterens Undskyldning bør
det dog tilføjes, at en Hovedaarsag til alle disse
Omdigtninger laa i Nødvendigheden af at ordne det
Historiske saaledes, at Censuren ikke skulde forbyde
Stykket af Hensyn til en venligsindet Magt; hvor skrap
den var, faar man et Begreb om, naar man hos Laube
læser, hvorledes Stykket i Prøjsen ligefuldt i Aarevis
blev forbudt for ikke at saare det danske Kongehus.

Forbavsende er det imidlertid, at det aldeles
uskyldige og mod Statsmyndigheden uendeligt
hensynsfulde Skuespil om Schil-lers Ungdom Die
Karlsschåler ved sin Fremkomst 1846 forbødes
i Østerrig, Prøjsen, Hannover, Wurttemberg,
Hessen-Cassel, samtlige Storhertugdømmer og
flere Hertugdømmer paa én Gang. Det indeholder i
Grunden ikke andet end en Forherligelse af den
tyske Nationaldigter gennem en Fremstilling af
de bekendte Vanskeligheder, der mødte ham som ung
Regiments-Feltskær i Hertug Karl af Wurttembergs
Tjeneste, og det slutter med hans Flugt fra Stultgart
til Mannheim. Det lader sig jævnføre med Gutzkows
Lystspil om Goethe’s Ungdom Der Konigslientenant, som
det ved dramatisk Liv overtræffer. Atter her er den
skarpe historiske Sandhed ofret. Hertug Karls Væsen
er mildnet og afdæmpet nøjagtigt som Kong Friedrich
Wilhelms i Gutzkows’s Zopf und Schwert. Dette er
Kunst, som ikke blot har været nødt til at tage
Hensyn, men som er kommet til Verden under Trykket af
en Vedtægt, der har listet sig helt ind i Digterens
Sind. Dog dette Sind var let og den Haand, der har
nedskrevet disse Optrin, var en let Haand. Af den
Glans, der omstraaler Hovedpersonens Navn, er noget
faldet paa Stykket. Saalænge Schiller bevarer sin
høje Folkeyndest i Tyskland, vil man rimeligvis have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free