Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXVII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den revolutionære Poesi
647
Folkets Tyskland, det kender ikke hende, det bryder
sig lidet om hendes lange, raadne Stamtræ. Og hun
anraaber de lænke-bundne Trælle om at komme hende
til Hjælp og erkende hende for den, hun er. Men
i det Samme gribes den anden Germania af heftige
Veer. Med et Knald sprænges hun som en Kuglesvamp,
springer i Luften og er borte, og af al den Røg,
som derved udbreder sig over Skuepladsen, udfolder
efterhaanden Taageskikkelser sig som valfartende
Munke, Romantikere, der lovsynger den hellige
Middelalder, Gæs, der sørger over, at Svaneordenen
endnu ikke er færdig, og maadeholdent Frisindede,
der istemmer Omkvædet:
Altid langsomt afsted! altid langsomt afsted! At det
prøjsiske Fremskridt kan vinde med!
Da bryder Trællene deres Lænker, kaster sig ned for
den fremmede Kvinde og hylder hende som den sande
Germania, den endnu jomfruelige, som engang vil blive
Moder til Fremtidens Hersker.
Sindbilledet er kraftigt og smukt. Og det var
sandt. Ikke det underkuede og søndersplittede
Tyskland, der dengang blev udskreget som det
frugtbare og fremtidsrige, men de dengang forfulgte
og forhaanede Friheds- og Enhedsbestræbelser fødte
det tyske Riges Fremtid. Kun virker det en Smule
forstyrrende, at den sande Germania slet ikke
har nogen Fortid, slet ikke har noget Stamtræ,
men at al hendes Kraft og Herlighed skal ligge
i Fremtiden. Tanken om et saadant historisk Brud
havde for hin Tid en Mulighed, ja en Sandsynlighed,
som den ikke har for vor.
Men saa meget var i dette radikalt angribende Digt
fuld Sandhed, at det officielle Fædreland allevegne
tilraner sig Alt, hvad Folkets Snille i Fortiden
har frembragt, og alle dets gamle Storheder, om
endog disses Liv var en uafbrudt Kamp imod det. Selv
dem, det landsforviste eller holdt i Fængsel eller
halshuggede - deres Portræter har det om Halsen. Og
til alle Tider siges det, at det officielle Fædreland
bærer Fremtiden i sit Skød. Det gives ikke blot
til enhver Tid ud for at være Nutiden, idet Alles
Eksistens er knyttet til dets Bestaaen, men det
bærer, siges der, den nye Tid under sit Hjerte, og
det fordrer den Skaansel, den Nænsomhed, som vises
en frugtsommelig Dron-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
