Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Ernest
Renan
Gejstligheden i de forskellige europæiske Lande
begreb, at denne Holdning var Rettroenheden
farligere end Voltaires Spot,, der kim henvendte
sig til Forstanden, og end Strauss’s Lærdomme, som
kun henvendte sig til den videnskabelige Dannelse;
der hævede sig et Ramaskrig mod Renan som en Art
Antikrist, og hans Navn forblev en fem, seks Aar
igennem et Kampnavn.
Forholdsvis hurtigt ændrede alligevel Opfattelsen sig
helt og holdent. Man begreb, at Ingen i ringere’Grad
end han ønskede Skandale og at han gjorde sit Muligste
for ikke at forarge. Man indsaa, at hin første Bog
blot var et enkelt Led i et stort planlagt Værk. Og
da han kun syv Aar efter Udgivelsen af den uimodsagt
talte i det hele Frankrigs Navn, saas det, at han
allerede da i den almindelige Opfattelse var saadan
noget som Frankrigs store nationale Forfatter.
Fra da af var Kamptiden i hans Liv ikke blot omme, men
som glemt. I de sidste femten Aar har han frembudt et
helt nyt Aasyn, staaet for Bevidstheden i Frankrig,
omtrent som en af Oldtidens mest yndede og fejrede
Filosofer blev opfattet i det gamle Grækenland. Han
var den fine Vismand, den honningtalende Platon,
den aandfulde Patriark, den anakreontiske Olding, den
kloge, skemtefulde Fader, tilsidst næsten en Papa.
Han stod der smilende, faderligt smilende med et fint,
meget sigende Smil. Ikke blot nydende en aandelig
Overlegenhed, som Ingen bestred, men paa saa særegen
Maade Tvivler, som Ingen før ham havde været Tvivler,
saa særegent from, som Ingen før ham havde været from,
fuld af Andagt og den gode Samvittigheds Glæde, og
med Tale og Skrift helt gennemtrængt af en Ironi, som
i smaa moraliserende, politiserende og skoptiserende
Literaturer slet ikke kendes.
Vi kender Tvivlsaand, ganske vist. Ibsen f. Eks. har
den, vidtgaaende for os, som gerne og længe staar
stille. Han lader sine Personer ikke blot tvivle paa
allehaande Dogmer af religiøs. og politisk Natur, men
undertiden rokke ved det hele Samfunds-stillads. -
Dog han tvivler altid kun paa Institutionerne, ikke
paa de Værdier, hvortil de svarer.
Renans Tvivlsaand undergraver dybere, paa samme Tid
som hans Følelse lader mere staa. Hans Aand ligner,
som vist Daudet engang har sagt, en Domkirke, der
er taget i verdslig. Brug. Den har en Tidlang været
brugt til Høloft. Derfor lugter der godt og frisk,
naar der holdes Forelæsninger derinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
