Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614 Friedrich
Nietzsche
ladet ham opdage i sig selv noget Haardt og Mandigt og
bibragt ham en vidtgaaende Afsky for al Blødagtighed
og al Kvindagtighed. Han vendte sig med Uvilje
fra Medlidenhedsmoralen i Schopenhauer Filosofi og
fra det Romantisk-Katolske i Wagners Musik, som han
begge havde dyrket. Han indsaa, at han i sin Fantasi
havde omdannet begge Mestrene efter sit Behov, og han
forstod ret vel den Selvbevarelses-Drift, der gjorde
sig gældende heri. Den stræbende Aand former sig
de Hjælpere, den har nødigt. Saaledes tilegnede han
senere sin Bog Menneskeligt, Alt-formenneskeltgt, der
blev, udgivet til Voltaires Hundredaarsfest, Samtidens
«frie Aander^; han drømte sig de Forbundsfæller til,
han i Livet endnu ikke havde truffet.
Den haarde, smertefulde Sygdom, der begynder i hans
32te Aar og for lange Tider gør ham til Eneboer,
løsner ham fra al Romantik og frigør hans Sind
fra Pietetens Baand. Den fører ham langt bort fra
Pessimismen i Kraft af hans stolte Tanke «En Lidende
har ikke Ret til Pessimisme*. Denne Sygdom gør ham i
streng Forstand til Filosof. Hans Tanke sniger sig
ad forbudne Veje i Spørgelyst: Dette gælder for en
Værdi. Kan man ikke vende op og ned paa den? - Dette
anses for et Gode? Er det ikke snarere et Onde? -
Er Gud ikke gendrevet? Men kan man sige, at Djævlen
er det? - Er vi ikke bedragne? og bedragne Bedragere
alle? ...
Og saa stiger ud af den lange Sygelighed en
lidenskabelig Attraa efter Sundhed, den sit Helbred
Tilbagevindendes Glæde over Livet, over Lyset, over
Varmen, over Sindets Lethed og Frihed, over Tankens
Overblik og Horisont, over «Syn af nye Morgénrøder»,
over den formende Evne, den digteriske Kraft. Og
han indtræder i en længe uafbrudt Frembringens høje
Selvfølelse og Henrykkelsestilstand. |j
Det er hverken muligt eller nødvendigt her at
gennemgaa deri hele lange Række af hans Skrifter. Hvad
det for den, som vil henlede Opmærksomheden paa
en endnu ikke læst Forfatter, maa gælde om, er kun
at stille hans ejendommeligste Tanker og Udtryk i
Relief, saa Læseren med ringe Møje kan danne sig
en Forestilling om hans Væremaade som Tænker og
Aand. Arbejdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
