- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
713

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Gerhart Hauptmann (født 1862)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gerhart Hauptmann "
713

Dramatiker, der har lært af Ibsen, har aldrig indladt
sig med de grovere Gyseligheder, men har nøjedes med
en Belysning af Borgerskabets Mangel paa virkelig
Kultur, dets Uvidenhed, dets Frygtsomhed overfor en
offenlig Mening uden Værd, dets stille Hykleri og
dets Fordømmelsessyge. Hans Kunst er diskret.

Tyskerne derimod, der af Naturel sjældent er diskrete,
bringer os, en efter en, ind i de frygteligste
Interiører.

Frygtelig er den Bondegaard, hvori vi i Før Solopgang
føres ind. Og først langsomt - som hos Ibsen - gaar
Forholdene op for os i hele deres Gru. Her lever en
ung veludviklet Bondepige Helene i sine Forældres
Hus. Faderen er professionel Dranker; Moderen,
en gammel frygtelig Megære uden Glimt af Kultur,
lever sammen med sin Nevø, hvem hun har paatvunget
Datteren som forlovet Brudgom. I Huset opholder sig
desuden til Stadighed en veloplært ung Mand, den
ækle Slyngel Ingeniøren Hoffmann, der har ægtet den
ældste Datter Martha for Pengenes Skyld, og der nu,
som det eneste Menneske, Helene kan henvende sig
til og har at tale med, efterstræber hende med en
lavere Erotik for at faa hende i sin Magt. Martha,
der ikke optræder paa Scenen, har arvet Drikkesygen
fra sin Fader, saa hun er aldeles forfalden, giver
ogsaa sine spæde Børn Brændevin at drikke. De Børn,
hun føder, dør da kort efter Fødselen.

I denne Rede indfinder Loth sig, Hoffmanns gamle
Studenterven, nu begejstret Socialist, for at
studere Fabrikforholdene der i Egnen, hvor - hvad
han ikke aner - Hoffmann udsuger Arbejderne af al sin
Evne. Loth modtages først godt af sin gamle Kammerat,
der snart forsøger at faa ham bort fra hans upraktiske
Ideer. Men Loth er haardnakket; han har faa Fordringer
for sin egen Person, har siddet i Fængsel og været
landflygtig for sine Ideers Skyld, vil leve sit Liv
for dem, og har privat kun det ene Ønske at finde
en brav og sund Kvinde, han kan knytte sig til. Han
fordrer af den, han skal leve sit Liv sammen med,
i Grunden kun Sundhed, aandelig og legemlig da han
betragter det som en Forbrydelse at give sine Børn
Sygdomme i Arv.

Han lærer Helene at kende. Hendes elskværdige
Naturlighed vinder ham, hendes rene, begejstrede Sind
betager ham, og hun træffer i ham det første ærlige
og kloge, uegennyttige og kundskabsrige Menneske,
hun overhovedet har mødt. De to finder hinanden i
gensidig Kærlighed. Men netop soni Loth i

G. Brandes: Samlede Skrifter. VIL
46

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0717.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free