Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Gerhart Hauptmann (født 1862)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
714 Gerhart
Hauptmann
sin Egenskab af socialistisk Agitator skal til at
kastes paa Døren af Hoffmann, erfarer han, at hans
Elskede er en Drankers Datter, at hendes Søster
er angreben af Drikkesygen og dennes Børn elendige
fra Fødselen af, og han fjerner sig i Smerte, men
uden noget Farvel til den fortvivlende Helene. Da
denne tilsidst forstaar, hvad der er sket, griber
hun som vanvittig Svogerens Jagtkniv og dræber sig,
medens den dyriske Faders drukne Sange udenfor Huset
ledsager det stumme Spil.
Stykket er fortræffeligt ved Samtalernes Sandhed og de
gennemførte Karakterer - et virkeligt Kunstværk. Den
principielle Naturalisme har imidlertid ledet til et
vanskelig forstaaeligt Dialektsprog, til Replikernes
stadige Sønderhakning og til et Utal af vidtløftige
Angivelser for Skuespillerne.
Man ser, at i Stedet for den nedarvede Kønssygdom
hos Ibsen er her traadt den nedarvede Drikkevane,
og i Stedet for Fru Alvings Individualisme Loths
Socialisme, medens Grundstemningen her som hist er
kraftig og desperat.
Dette Drama var tilegnet «Bjarne P. Holmsen, den
følgestrengeste Realist, Forfatteren til Papa-Hamlet*,
det vil i Virkeligheden sige de to unge Forfattere
Arno Holz og Johannes Schlaf, der, betegnende nok
for den Plads, nordisk Literatur indtager i tysk
Bevidsthed, havde valgt sig dette norske Navneskjul
til deres første Optræden i Fællesskab.
Paa Før Solopgang har Hauptmann ladet følge
Fredsfesten, en Familiekatastrofe, atter et
med afgjort dramatisk Talent tegnet frygteligt
Familie-Interiør - et Hus af de højere Stænder i fuld
Opløsning. Ibsensk er Tekniken især for saa vidt som
en Hemmelighed her er begravet, der sent opklares for
Tilskuerne. Faderen, en Læge, er drevet ud af Huset,
vi véd ikke hvordan, har været borte i Aaringer,
vender hjem, forfalden til Drik, fortvivlet. Han
kan ikke døje sin Hustru, en skikkelig, plat Kone,
der ikke forstaar ham, ligesom han ikke hende.
Han har en Gang i taabelig Raahed beskyldt sin Hustru
for at staa i Forhold til en ung Ven af Sønnerne,
og Sønnen Wilhelm har i Raseri derover slaaet sin
Fader. Nu er denne Søn forlovet og med en god,
elskværdig" ung Pige. Hun og hendes fine, sjælfulde
Moder, der er komne i Besøg der i Huset til Jul,
gør et Forsøg paa at forsone Lidenskaberne i denne
vilde, ulykkeligt oprevne Familie. Den tyveaarige
Ida vil fejre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
