Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - VII. Forfatterskabet til Trilogien Henrik VI - VIII. Christopher Marlowe og hans Livsværk. — Titus Andronicus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
33
gamle Skuespil. Ægte Marlowe’sk er her straks i
Begyndelsen denne Vending om den myrdede Henriks
Blod:
Se hvor mit Sværd begræder stakkels Henrik.
Og Shakespeares Virksomhed har her overfor denne
mægtige, beundringsværdige Tekst indskrænket sig
til Bortskærelsen af en eneste svækkende Linje, den
første, overflødige, der efterfølges af de særeste
og dybeste i Stykket:
I had no father, I am like no father,
I have no brother, I am like no brother,
And this word love which greybeards call divine
Be resident in men like one another
And not in me. I am myself alone.
(Jeg havde ingen Fader, jeg ligner ingen Fader;
jeg har ingen Broder, jeg ligner ingen Broder,
og lad dette Ord Kærlighed, som Graaskæg kalder
guddommeligt.
bo i Mænd, der ligner hverandre,
ikke i mig. Jeg er mig selv alene.)
VIII
To Maaneder før Shakespeare var den Mand født,
som i Dramet bliver hans første Mester - en
Mester, hvis Genialitet han oprindeligt ikke fuldt
forstaar. Christopher (Kit) Marlowe, en Skomagersøn
fra Canterbury, var først Stipendiat i sin Fødebys
kongelige Skole, blev 1580 Student i Cambridge,
fik 1583 den laveste akademiske Grad og 23 Aar
gammel efter at han havde forladt Universitetet
Magistergraden, optraadte, som det af en Ballade kan
sluttes, i London som Skuespiller paa Gurtain-Teatret,
havde det Uheld at brække sit Ben p*a Scenen, maatte
vel derfor opgive Skuespillerfaget og synes senest
i 1587 at have skrevet sit første dramatiske Arbejde
Tamburlaine the Great Han havde forud for Shakespeare
en langt hastigere Udvikling, en tidlig relativ
Modenhed og en fyldigere Dannelse. Han havde ikke for
intet gennemgaaet et klassisk Kursus; Indflydelse fra
Seneca, den Jbigter og Talekunstner, gennem hvem den
engelske Tragedie staar i Forbindelse med den antike,
er meget kendelig hos ham som hos hans upersonlige
Forgængere, Forfatterne af Gorboduc og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>