Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - X. Love's labour's won, første Udkast til Naar Enden er god. — Tvillingerne. — De to Herrer fra Verona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
57
umuligt. Imidlertid er der Partier deri, i hvilke
det ældre Udkast øjensynligt er bevaret, hele rimede
Samtaler eller dog Dialogstumper, indlagte rimede
Breve i Sonetform, talrige Enkeltheder, der ganske
svarer til Udtryksmaaden i Elskovs GækkerL
Stykket er en Dramatisering af Boccaccio’s Fortælling
om Giletta af Narhonne. Kun de komiske Partier er
Shakespeare’s Opfindelse; han har helt af sit Eget
tilføjet disse Personer: Parolles, Lafeu, Narren
og Grevinden, iøvrigt utvivlsomt allerede i første
Udkast uddybet og levendegjort de i Fortællingen
blot antydede Hovedskikkelser. Stykkets Handling hos
Shakespeare er som bekendt Historien om den unge
Kvinde, der elsker den hovmodige Ridder Bertram
med en uigengældt, forsmaaet Kærlighed, helbreder
Kongen af Frankrig for en farlig Sygdom, til Løn
faar Lov at vælge sig en Brudgom, vælger Bertram,
forstødes af ham og endelig opnaar at anerkendes som
hans Hustru efter at hun i fremmed Land har havt et
natligt Stævnemøde med ham i en anden Kvindes Sted,
som han venter og tror at have favnet.
Shakespeare har som ganske ung Mand ikke blot vist sin
ogsaa senere sædvanlige Rettroenhed overfor det givne
Stof, men han har taget det med alle dets Særheder og
Usandsynligheder over i sit Drama; endog de sjælelige
Urimeligheder har han slugt ganske raa, som denne,
at den fine Kvinde i Mulm og Mørke opsøger den Mand,
der har forladt Hjemstavn og Fædreland blot for ikke
at være hendes Husbond.
Shakespeare har i Helena tegnet en
Griseldis-Skikkelse, den Type paa en elskende og
grusomt behandlet Kvinde, som dukker op i den tyske
Poesi paany i Kleist’s Kåthchen von Heilbronn, hun
som i uendelig Ømhed og Ydmyghed taaler Alt og aldrig
slipper sin Kærlighed, indtil hun til allersidst
vinder sin Genstand.
Skade kun, at det uhaandterlige Stof tvang
Shakespeare til at lade denne sjældne Kvinde gøre
sine Rettigheder gældende i Stykkets Slutning efter
at den saa højt elskede Mand ikke blot har behandlet
sin paatvungne Hustru med hensynsløs Raahed men
tilmed har vist sig som Usselryg og Løgner under
Forsøget paa at skamskænde den italienske Pige (der
paa Skrømt beraaber sig paa et Ægteskabsløfte) som
et Fruentimmer, der i Lejren var tilfals for Enhver.
Det er meget betegnende for den engelske
Renæssances
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
