Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - X. Love's labour's won, første Udkast til Naar Enden er god. — Tvillingerne. — De to Herrer fra Verona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 William
Shakespeare
Stykket end følger paa de to Lystspil om Kærlighedens
Anstrengelser. Det er skrevet i en omhyggelig,
digterisk løftet Stil; det har færrest Prosalinjer
af alle Shakcspeare’s Lystspil; men dets Diktion er
i høj Grad dramatisk bevæget, Rimene hindrer ikke
Dialogens livlige Fart; det har tre Gange saa mange
urimede som rimede Verselinjer.
Dets Tilblivelsestid maa dog ligge temmelig nær op
til de lige gennemgaaede Stykkers; særligt nogle
Vendinger i Dromio fra Syracus’es Spotterier over
den fede Kokkepige, der efterstræber ham (Ilig),
giver et Fingerpeg til at fastslaa den. Naar han
siger, at Spanien sender hele Armada’er for at
tage Ballast Ind af Rubinerne og Karfunklerne paa
hendes Næse, saa tyder denne Spøg paa et Tidspunkt,
der ikke ligger Armada-Bekymringerne fjernt. Nøjere
Anvisning findes i det Svar, som Tjeneren giver paa
Herrens Spørgsmaal om, hvor Frankrig ligger paa
den Globus, som Kokkepigens Kuglerundhed minder
om. Replikens Braad er nødvendigvis sløvet i den
her ellers heldige danske Oversættelse, der som
Svar paa Spørgsmaalet: Hvor bor Fran-zoserne? (Where
France?) har: «Paa hendes Pande, hovne og rebelske,
i Krig med Overhovedet*. Det lyder paa Engelsk:
In her forehead; arm’d and reverted, making war
against her heir.
Dette vil paa engang sige: Krigende med hendes Haar
(hair) og (om Frankrig) i Krig med sin Arving. Men
i 1589 ophørte i Grunden Henrik af Navarra at være
Arving til Frankrig, om ecd hans Kamp om Besiddelsen
varede lige til hans Overgang til Katolicismen i
1593. Man kan da anslaa Stykkets Tilblivelse til
Aarene 1589-91.
Dette Lystspil paa Farcens Rand viser, med hvilke
Kæmpeskridt Shakespeare gik frem i sin Kunsts
Teknik. Der er Teaterblod i det; man føler den
allerede erfarne Skuespiller i den Sikkerhed, hvormed
Intrigens Traade forvikles og knyttes bestandig
fastere, indtil den simple Løsning følger. Medens
Elskovs Gækkeri endnu kun møjsomt slæbte sig over
Brædderne, er der her en Fart og brio i alt det
Dramatiske, som aabenbarer en Kunstner og varsler
om en Mester. Fra Plautus’s gamle Komedie er kun
Handlingens grove Omrids tagne, og selve Motivet,
Muligheden af uafbrudt Forveksling mellem to Herrer og
to Tjenere er udnyttet med en Snildhed og Sikkerhed,
der er overraskende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
