Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - X. Love's labour's won, første Udkast til Naar Enden er god. — Tvillingerne. — De to Herrer fra Verona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
61
hos en Begynder, og undertiden med en Overgivenhed,
der tiltaler og smitter. Ganske vist ligger der en
Grund-Usandsynlighed paa Bunden af det hele lystige
Spil. Saavel i Ydre som i Klædedrag} skal Tvillingerne
i begge Parrene være hinanden saa lige, at der end"
ikke hos et eneste Menneske et eneste Øjeblik opstaar
en Tvivl om deres Identitet. Imidlertid der gives jo
forbausende Ligheder mellem Tvillingbrødre, og er
man en Gang gaaet ind paa Forudsætningen, udfolder
alle Følgerne sig naturligt, i ethvert Tilfælde
saa behændigt, at Shakespeare paa dette ham senere
noget fremmede og ligegyldige Omraade neppe er bleven
overtruffen af sit eget og det følgende Aarhundredes
Spaniere, der dog lagde en saa stor Færdighed for
Dagen i Slyngningen af Intrigens Spind.
Engang imellem gør Handlingen en Pause for en Ordlegs
Skyld mellem Herskab og Tjenerskab, men denne er
gerne kort og morsom; nu og da puster Handlingen
ogsaa lidt for at give Dromio fra Syracus Lejlighed
til at anbringe nogle af sine overgivne Vittigheder
som f. Eks. i III Akts anden Scene :
Dromio
–––-alligevel er hun et fedt Parti.
Antifolns Hvad mener du med et fedt Parti?
Dromio
Ih Herre, hun er Kokkepige og [fedtet fra Top til
Taa; og jeg véd ikke, hvad jeg skulde bruge hende
til, uden til at gøre en Lampe af hende og løbe fra
hende ved hendes eget Lys. Jeg tør vædde, at hendes
Pjalter med den Tælle, der er i dem, vilde brænde
en hel polsk Vinter; hvis hun lever til Dommedag,
saa vil hun brænde en Uge længer end hele Verden.
I Almindelighed er imidlertid Handlingen saa
spændende, at Tilskueren vil sidde nysgerrig og
optaget af hvordan Begivenheden vil løbe af.
Paa et enkelt Sted hæver Stilen sig til en Skønhed
og Inderlighed, der røber, at om end Shakespeare her
fortaber sig i det lette Intrigespils Leg, saa er
dog dette noget, hvortil han kun nedlader sig for en
Stund. Det er i Saratalen mellem Luciana og Antifolus
fra Syracus (III2) med dens ømme erotiske Klang, der
ogsaa er smukt bevaret i Lembckes danske Tekst. Man
agte paa Vers som disse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
