Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - X. Love's labour's won, første Udkast til Naar Enden er god. — Tvillingerne. — De to Herrer fra Verona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 William
Shakespeare
underholdende, svagt bygget Elskovslystspil -
om trofast og troløs Kærlighed, om Mandsforræderi
og kvindelig Hengivenhed, om en ædel, med Urette
landsforvist Yngling, der kommer til at leve et Liv
som Røverhøvding, paa samme Vis som Schiller senere
tænkte sig sine Røvere leve, uden at der dog er en
Gnist af Oprørsaand deri - et Skuespil, hvis Opløsning
med øjeblikkelig, ubetinget Tilgivelse af Stykkets
Kæltring er saa barnlig, saa meningsløst forsonlig,
at man vel føler, den er udsprungen af et livsglad,
uprøvet og uoprevet Sind.
Noget af Stoffet har Shakespeare taget fra
en Fortælling Diana af den portugisiske Digter
Montemayor (1520-62), hvoraf en Oversættelse ved
Bartholomew Yong vel først blev trykt 1598, men som
efter Oversætterens Fortale da havde ligget færdig
i fulde seksten Aar og efter Tidens Skik sikkert var
gaaet fra Haand til Haand i Afskrifter. Sammenligner
man det afgørende Parti af Romanen (The sheperdess
Felismena i Hazlitf s Shakespeares Library II) rned
Handlingen og med Enkelthederne i De to Vero-nesere,
saa opdager man, at Proteus’s Utroskab og Julia’s Idé
at følge den bortrejste Elsker i Mandsklæder med Alt,
hvad deraf følger, stammer fra Montemayor. Ogsaa
i Diana er Julia, forklædt som Page, Vidne til den
Serenade, Proteus giver Silvia (i Romanen Ce//a);
ogsaa der begiver hun sig til denne for efter Ordre
at tale Proteus’s Sag for hende; kun at i Romanen,
som hos Shakespeare først i Helligtrekongersaften,
den skønne Dame bliver forelsket i det som Page
formummede kvindelige Sendebud. Ja, i Diana findes
allerede udkastet Stykkets anden Scene mellem Julia
og Lucetta, hvor Frøkenen for Anstandens Skyld afviser
det Brev, hun brænder efter at læse.
Et og Andet heri minder om det af Shakespeare da lige
udkastede Love’s laboar’s won: Rejsen i Mandsdragt
efter den forsmaaede Elskte. Meget Andet peger
fremefter i Shakespeare’s Livsværk. Mændenes erotiske
Omskiftelighed i Skærsommernatsdrømmen varierer og
parodierer Proteus’s her. Begyndelsen af første Akts
anden Scene, i hvilken Julia opfordrer sin Terne
til at sige sin Mening om hendes forskellige Friere,
er det første svage Rids til det ypperlige Optrin af
samme Indhold mellem Portia og Nerissa i Købmanden
fra Venedig. Samtalen mellem Silvia og Julia, der
slutter fjerde Akt, svarer ganske til den mellem
Olivia og Viola i første Akt af Hvad I vil. At endelig
Valentino efter at han har erfaret sin falske Vens
hele Troløshed tilbyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
