Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XII. Skærsommernatsdrømmen. Digtets Anledning. Fyrstelige, folkelige, lavkomiske og overnaturlige Elementer deri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
77
Tidligt har Opmærksomheden været henvendt paa de
følgende Linjer af Theseus’ Replik i femte Akts
Begyndelse:
« Hvorlunde alle Muser ni har Sorg
For Lærdom, som er nylig død i Armod*.
Det er nok en Satire, skarp og bidsk*).
Adskillige har heri set en Hentydning til Spensers
Død, men den indtraf først 1599, altsaa rimeligvis
for sent til at der kan være sigtet til den, Andre
har heri fundet en Hentydning til Robert Greene’s Død
i 1592. Sandsynligst er det dog, at Ordene sigter
til Spensers Digtning The tears o f the muses, der
offen-liggjordes 1591 og var en Klage over Adelens
Ligegyldighed for de skønne Kunstner. Hvis Stykket,
som saa meget taler for, er bleven forfattet til
Essex’s Bryllup, saa maa disse Linjer senere være
flettede ind, hvad jo let lod sig gøre paa et Sted,
som dette, hvor en hel Række forskellige Æmner til
Maskespil opregnes.
Det vigtige Sted (Ils), hvor Oberon fremstiller
det Syn, han har havt, er alt berørt. Det følger
paa Oberons Udtalelse om Havfruen, der siddende paa
Ryggen af Delfinen sang saa smukt, at Stjerner skød
ud af deres Baner - hvorved der ikke, som Lembcke i
sin Oversættelse formoder, sigtes til Maria Stuart,
der var gift med en Dauphin, men til Festlighederne
og Fyrværkeriet ved Elisabeths Besøg paa Kenilworth
1575. Stedet er bl. A. interessant, fordi vi her har
en af de faa Allegorier, der overhovedet forekommer
hos Shakespeare, og som er bleven til Allegori,
fordi de Forhold, som den behandler, ikke ligefrem
lod sig omtale. Shakespeare støtter sig her, som det
forlængst meget træffende er bleven paavist af den
engelske Kritik, til Allegorien i Lyly’s mytologiske
Skuespil Endymion.*) Der er ingen Tvivl om at i dette
Skuespil betyder Cynthia (Maanegudinden) Dronning
Elisabeth og Endymion Leicester, der fremstilles som
haabløst forelsket i Cynthia. Tellus og Floscula,
af hvilke den ene elsker Endymions «Person», den
anden hans «Dyder», er de to Damer Grevinderne af
Sussex og Essex, der stod i Kærlighedsforhold til
*) «The thrice three Muses mourning for the death
Of learning, late deceas’d in beggary*. This is some
satire, keen and critical.
**) N. I. Halpin: Oberon’s Vision in the
Midsummer-Nigth’s Dream, illustrated by a comparison
with Lylie’s Endymion. 1842.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
