Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XIX. Shakespeare mister sin Søn. Spor af Sorg over dette Dødsfald i Kong Johan. Det gamle Skuespil af samme Navn. Flytningen af dets Tyngdepunkt. Fjernelse af Angreb paa det katolske Væsen. Bevarelse af det natonale Grundpræg. Patriotisk Stemning. Shakespeare er ubekendt med Modsætningen mellem Normanner og Angelsaksere og nævner ikke Magna Charta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 William
Shakespeare
ledes f. Eks. foreslaar ogsaa der en Borger
paa Stadsmuren Ægteskabet mellem Blanca og
Dauphin’en. Shakespeare omskriver Repliken og indfører
i den disse dejlige Linjer (II2):
Hvis fyrig Elskov søger efter Skønhed,
hvor finder den en skønnere end Blancas?
Hvis tugtig Elskov søger efter Dyd,
hvor findes da en renere end Blancas?
Hvis ærelysten Elskov søger Byrd,
hvis Aarer gemmer hedre Blod end Blancas?
Men forbavsende er det, at den samme Haand, der lige
har nedskrevet disse Vers, umiddelbart derpaa fortaber
sig i en Vælling af Smagløsheder som denne:
Og som hun er i Skønhed, Dyd og Byrd, saa er Dauphin
fuldkommen i al Maade, kun Et ham fattes, han er ikke
hun, og atter hun, om hende Noget fattes, er det kun
dette: hun er ikke han.
og denne dybe Tanke udspindes saa videre med en
Overflod af Lignelser. Er det et Under, om Voltaire,
om det 18de Aarhundredes Franskmænd tog Forargelse
af en Stil som denne, og om den sløvede deres Blik
for den overstrømmende Genialitet paa andre Punkter?
Selv det gribende Optrin mellem Arthur og
Hubert har Shakespeare plettet med den Art falske
Aandrigheder. Den lille Dreng, der knælende beder for
sine Øjnes Lys, har midt imellem de mest rørende Ord
saa affekterte, søgte og skruede Vendinger som denne:
Jernet selv, skønt glødet, naar det kom nær til mine
Øjne, vilde det drikke mine Taarer og udslukke sin
Flammeharm i min Uskyldighed; ja siden vilde det af
Rust fortæres, fordi dets Ild mit Øje havde truet.
eller denne anden Vending om Jernet:
Og hvis I gør det, vil det rødme, Hubert, og hlusse
højt af Skam ved Eders Færd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
