Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXI. Købmanden. Kilderne. Karaktererne, Antonio, Portia, Shylock, Maaneskin og Musik. Shakespeares Stilling til Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 William
Shakespeare
ige Indsigt i Musikens Teknik, som Samtalen mellem
Julia og Lucetta (Is) røber. Han har hørt Dronningens
Kapel og de Kapeller, der besaddes af adelige
Herrer og Damer, som det, Portia her har i sit
Slot. Og han har sikkert hørt megen Musik udført af
Private. Englænderne var i hans Tid hvad de aldrig
senere er blevne, et musikalsk Folkefærd. Det var
Puritanerne, som fordrev Musiken af Englands daglige
Liv. Spinetten var Tidens yndede Instrument. Der stod
Spinetter i Barberstuerne til Brug for de ventende
Kunder. Elisabeth selv spillede paa Spinet og Lut. Og
Shakespeare har i sin 128. Sonet i Henvendelsen
til den unge Kvinde, han tiltaler med Kæleordet my
music, skildret sig selv staaende ved den Elskedes
Spinet og misundende Tasterne, der turde kysse hendes
Fingre. Al Sandsynlighed taler for, at han personlig
har kendt John Dowland, Englands ypperste Musiker da,
skønt det Digt i den under Shakespeares Navn udgivne
Samling The passionate Pilgrim, hvori han nævnes,
er af Richard Barnfield, ikke af ham.
Lige før han skrev Købmanden i Venedig havde han i
Trold kan tæmmes (IIIi) paany benyttet sin Indsigt i
Sangkunst og Lutspil til en skemtefuld Scene og der
lagt Lucentio nogle følte Ord i Munden om hvortil
Musiken er skabt:
mon ikke til at vederkvæge Sindet,
af Granskning og af daglig Møje trættet?
Dens Virkning paa Sindssyge har Shakespeare kendt
og gjort gældende i Lear som i Stormen-, men her i
Købmanden, hvor Musiken parrer sig med Maaneskinnet,
tager hans Lovprisning af den en højere Flugt:
Hvor sødt Maanskinnet slumrer hist paa Banken! Her vil
vi sidde, mens Musikens Toner sig sniger i vort Øre,
Nat og Stilhed samstemmer godt med søde Toners Klang.
Og Shakespeare, der aldrig nævner Kirkemusiken, hvis
Retning synes at have ladet hans Sjæl helt uberørt,
lader her sin ellers lidet sværmeriske Lorenzo fortabe
sig i ægte Renæssance-Sværmerier om Sfærernes Musik:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
