Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXII. Edward III og Arden of Feversham. Shakespeares Diktion Første Del af Henrik IV. Indfører for første Gang sine egne Livserfaringer i det historiske Drama. Hvorfor Stoffet har tiltalt ham. Værtshuslivet. Shakespeares Kres. John Falstaff. Falstaff og Gracioso i de spanske Skuespil. Rabelais og Shakespeare. Panurge og Falstaff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
201
Man agte for at overbevise sig om> i hvilken Grad det
forholder sig saadan, paa Diktionen i det Storværk,
han umiddelbart efter at have skrevet Købmanden i
Venedig tager for sig, Henrik IFs første Del.
Overfor Glendower her, der altid er paa Koturnen,
ser Syner, har Varsler, byder over Aander osv.,
staar Henrik Percy som den ædru og forstandige Mand,
der holder sig ved Jorden og kun tror paa hvad hans
Sanser viser ham og hans Fornuft godkender. Men der er
ligefuldt ogsaa i ham en Fjeder, der blot behøver at
berøres for at han skal svinge sig over i den Poesi,
som er Odens. Kongen har kaldt Mortimer troløs. Percy
nedlægger Indsigelse (Is): Mortimer har ikke ført
nogen Skinkrig mod Glendower:
Til Bevis derfor
behøves kun én Røst fra alle Saar med aabne Munde,
som han mandigt modtog, dengang han, Arm mod Arm,
i Tvekamp nær den skønne Severns sivbegroede Bred
holdt ud i største Delen af en Time i Mandomsdyst
imod den store Glendower. Tre Gange holdt de Pusterum,
tre Gange drak de af Severns Flod med Vaabenstilstand,
mens ræd for deres blodigvilde Blikke den bange Flod
løb mellem Siv, der skælved, og gemte Hovedet, det
krusede, dybt i den hule Bred, som var bestænket med
Blodet af de Tapre.
Saaledes taler Homer om Skamandros.
Worcester siger, at han vil vise Percy et Vovespil saa
dristigt som det at skride paa en smækker Lansestang
over en Strøm, der brøler dybt nedenunder. Han
svarer:
Lad Faren komme kun fra Øst og Vest! naar Æren krydser
den fra Nord til Syd, saa lad dem slaas; aah Blodet
røres bedre ved Kamp mod Løver end ved Harejagt.
Da Northumberland har sagt om ham, at blot
Forestillingen om en Stordaad (imagination o f some
great exploif) driver ham ud over Taalmodighedens
Grænser, udbryder han:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
