- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
215

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXII. Edward III og Arden of Feversham. Shakespeares Diktion Første Del af Henrik IV. Indfører for første Gang sine egne Livserfaringer i det historiske Drama. Hvorfor Stoffet har tiltalt ham. Værtshuslivet. Shakespeares Kres. John Falstaff. Falstaff og Gracioso i de spanske Skuespil. Rabelais og Shakespeare. Panurge og Falstaff - XXIII. Henrik Percy. Karaktertegningens Mesterskab. Hedspore og Achilles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
215

Renæssancetidens Mennesker har havt en lignende
Nydelse af hans Vid som Middelalderens havde af
Folkedigtningen om Reineke Fuchs’s Snedigheder.

Falstaff naaer i Første Del af Henrik IV lige vittig
og komisk sin Højde i den afgørende Monolog om Æren,
som han har paa Valpladsen ved Shrewsbury (Vi), denne
Monolog, der næsten be-grebsbestemt sammenfatter hans
Væsen i Modsætning til de andre Hovedpersoners. Thi
alle Personerne her har et Forhold til Æres-Ideen,
Kongen, der sætter den i Værdighed, Hedspore, der
sætter den i Hæderens Glans, Prinsen, der elsker den
som Modsætning til Skinnet, og Falstaff, der i sin
lidenskabelige Attraa efter Livets stoflige Goder
sætter sig ganske ud over den og viser dens Intethed:

Æren opliver mig til at gaa frem! Ja, men om Æren
afliver mig, mens jeg gaar frem? Hvad saa? Kan Æren
sætte et Ben paa igen? Nej! Eller en Arm? Nej! Eller
tage Svien bort af et Saar? Nej! Saa Æren forstaar
sig slet ikke paa Feltskærkunsten ? Nej! Hvad er
Æren? Et Ord! Hvad er der i det Ord Ære? Hvad er den
Ære for Noget? Mundsvejr. En dejlig Regning! Hvem
har den? Han, som døde i Onsdags. Kan han da
føle den? Nej! Er den da ikke til at føle? Nej,
ikke for den Døde. Men lever den da ikke med den
Levende? Nej. Hvorfor ikke? Det tillader Misundelsen
ikke. Ja saa skal jeg ikke have Noget af den. Den er
et rent Skilt. Og dermed er min Katekismus ude.

Falstaff vil ikke være nogen Ærens Træl; hellere
undværer han den helt; han viser, hvorledes man
lever den foruden, og man savner den ikke hos ham,
fuldstændig som han er i sin Art.

XXIII

Overfor ham har Shakespeare stillet den Mand, der
er Ærens Konge, ja som af sin Forbundsfælle Douglas
udtrykkelig forklares med Ordene:

Thou art the king of honour,

en Skikkelse, saa tætstøbt og helstøbt og stor
som Grækernes Achilles og Donatello’s italienske
St. Georg, «Nordens Hedspore*, en engelsk Nationalhelt
saa fuldt som den unge Prins.

Krøniken og Balladen om Douglas og Percy gav
Shakespeare kun et Navn og et Par Aarstal for
Slag. Shakespeare greb Navnet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free