Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXV. Henrik IV's Anden Del. Gamle og nye Skikkelser deri. Enkeltheder Henrik V, Nationaldramaet. Fædrelandskærlighed og Fædrelanderi. Drøm om et Storbritannien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 William
Shakespeare
vidunderlig overfor Lord Overdommeren og
overfor Værtshuskvinderne, lige storstilet som
Udskrivningschef og som Gæst hos Fredsdommeren Shallow
(Dompap) paa Landet. Og som nye Kammerater for ham og
skarpe Modsætninger til ham, har Shakespeare skabt de
to elendige Provinsdommere Dompap og Tys, af hvilke
Dompap er et Mesterværk, en Skikkelse, der kun bestaar
af Dumhed, Naragtighed, Pralesyge, Slyngelagtighed
og Gammel-mandsidioti, men der ligefuldt tager sig
ud som et Geni i Sammenligning med den enfoldige Tys;
øjensynligt har her som i Første Del komiske Typer fra
Digterens egen Tid afgivet Modeller. En anden meget
morsom ny Figur, der, ligesom Falstaff, øjeblikkelig
blev meget efterlignet af de mindre Dramatikere i
Samtiden, er Falstaffs Fændrik, Skryderen Pistol, som
evigt har Munden fuld af højttravende Citater. Han
er ikke blot en højst pudserlig Størrelse ved sin
halvfjantede Affektation; men Shakespeare har moret
sig med gennem hans Citater at snærte den patetiske
Stil hos de tidligere Tragikere, der var bleven ham
en Gru. Shakespeare parodierer Marlowes Tamburlaine,
naar Pistol udbryder:
Skal Pakheste
skindmagre, sultne Kræ fra Asia (and hollow pamper*
d jades of Asia) der knap om Dagen tredive Mil kan gaa
med Gæsars lignes og med Kannibals? [Hannibals].
I Tambarlaine hedder det (Anden Del II4):
Holla, ye pamper’d jades of Asia
What? can yee draw but twenty miles a day?
Han gør sig lystig over Peele i The Tarkish Mahomet
and Hyren the fair Greek naar Pistol, talende om sit
Sværd, gentagne Gange raaber:
Have we not Hiren (iron) here?
(Hiren er fordærvet Udtale af Irene og iron er
Jern). Atter er det George Peele, hvem Spotten gælder,
naar Pistol til Værtinden siger:
Saa æd da og bliv fed, min dejlige Callipolis!
Kom hid med noget Sæk!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>