- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
306

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

306 William
Shakespeare

tvungen til at kaste sig i en Pilgrimsdragt og i den
Forklædning undfly deres Raseri.*

Da Essex stadigt negtede at have stræbt efter Tronen
og at have villet tilføje Dronningen nogen Overlast,
var Parallelen frygtelig for ham.

Baade han og Southampton blev kendte skyldige og
Dødsdom udtalt over dem begge.

En særegen Interesse knytter sig for os til Forhøret
over Shakespeares Beskytter Southampton og dennes
undertegnede Bekendelse. John Ghamberlain skriver
24. Februar i et Privatbrev: «Jarlen af Southampton
talte meget godt (skønt efter min Mening noget for
vidtløftigt) og forsvarede sig som en Mand, der gerne
vilde blive i Live, meget energisk for at faa sig
frikendt, men alt forgæves, thi det kunde ikke være;
hvorpaa han nedlod sig til Bønfaldelse og vakte stor
Medlidenhed; skønt man i Almindelighed led ham vel,
fandt jeg dog, at han var noget lavmælt og underdanig
og overfor sin stolte Fjende syntes altfor utilbøjelig
til at dø.»

Southamptons egen Bekendelse indeholder at han straks
ved sin Ankomst til Irland blev bekendt med Essex’s
Henvendelse til Kong James af Skotland, som gik ud
paa, at denne for sin egen Skyld ikke burde finde
sig i at Englands Regering vedblivende var i hans
og Essex’s fælles Fjenders Hænder, at han i rette
Tid skulde ruste en Hær og at Essex da, saavidt det
lod sig forene med hans Tjenesteforhold til Hendes
Majestæt, skulde understøtte Kongen med sine irske
Tropper. Da James svarede undvigende, blev der intet
af Planen, som Southampton snart derefter fortrød
at have ønsket Fremgang. Han rejste til Nederlandene
efter at han havde mistet sin Post i Irland og havde
ingen anden Tanke end den at genvinde Dronningens
Naade, da Essex, hans Slægtning og Ven, kaldte ham til
sig og anmodede ham om hans Bistand til den Plan, han
havde lagt, at søge Adgang til Hendes Majestæt. Han
havde med tungt Hjerte fulgt Opfordringen og sluttet
sig til Foretagendet, ikke paa Grund af nogensomhelst
Utroskab eller Uærbødighed mod Hendes Majestæt,
men alene paa Grund af sin Kærlighed til Essex. Han
fortryder og afskyer sin Handlemaade og lover paa Knæ
at hellige Dronningen enhver af sine Dage, ifald hun
vil skænke ham Livet.

Southampton gør Indtryk af en heftig, men blød
Karakter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free